Kit,  Mad,  opskrift,  yum

Uskønt æblesvineri med peanutbutter og låg

Igår serverede jeg denne uskønne, men lækre ret. ‘Kagen’ bør spises med syrlige mælkeprodukter, is og/eller et stort glas irsk kaffe. 

Opskrift:

3 mellemstore syrlige æbler
Smør
Brun farin
1 generøs spiseskefuld peanutbutter
Låg af dej (enten crumble, købe eller hvad nu du elsker)

Skær æbler i tern. Kom smør, farin og peanutbutter på panden. Når de 3 ting er smeltet sammen hældes æblestykkerne på panden, hvor de får lov at stege ca. 5 minutter. Efterfølgende hældes de i et ildfastfad og bages i ovnen i ca. 15 minutter på 150 grader. Derefter tages fadet ud, og låget ligges på – ‘kagen’ bages derefter færdigt i ovnen. 
Spises lun og i godt selskab.

2 Comments

  • A + K = ♥

    Bare smør, sukker og mel blandet sammen med et æg, hvis det skal være hjemmelavet – så det bliver sådan en 'crumble' – det er min favorit. Det ligner bare dejsmulder(?), og bliver ret sprødt. Alternativt kan du købe butterdej eller færdiglavet tærtedej på rulle, det er også super fint (:
    Beklager at jeg ikke kan hjælpe med mål på nogle af tingene – dej, fyld osv., men laver alt uden opskrift og er lidt af en sjuskedorthe, så får aldrig den slags skrevet ned.

    – Kit

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *