Anne,  dagens humør,  snaksnak

Lørdagssnak


Igår var alt for hyggelig. præcis som forudsagt. Vi spillede tusind runder Ego, drak flere forskellige slags lækker rødvin og sladrede i timevis. 
Idag starter jeg dagen roligt ud med en skål A38 m. bananskiver og puddersukker, under dynen, mens jeg ser According To Jim. Senere skal jeg nemlig igang med at gøre rent, rydde op, støvsuge og pudse vinduer, for imorgen holder mig og Kit frue-fødselsdag. Vi har jo begge begrænset med plads, så med en så stor familie som vores, har vi som altid valgt kun at invitere damerne (faster, mostre, tante, jævnaldrende kusiner og naturligvis vores mor og lillesøster) – selvom vi jo helst så, at alle kunne komme med. Men det plejer at være en stor succes, med masser af snak, kaffe og lidt lækkert at spise. Og så er de resterende familiemedlemmer (mænd og børn) fritaget for at være tvangindlagt til evig damesnak, og at opholde sig i et hjem, hvor den lille kanalpakke på tv’et, ikke indeholder de livsnødvendige sportskanaler. 
Planen er som altid, at vi starter med boller og diverse hos Kit, og bevæger os derfor den lille kilometer ned til mig, hvor vi får kaffe og dessert. Alt i alt en vældig god ordning, og jeg glæder mig allerede til alle de søde gæster. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *