Anne,  snaksnak,  snygge

Man ved..



Man ved efteråret er på godt i gang, og at vinteren nærmer sig når:


– Man skal have sine cykellygter tændt om morgenen på vej til skole (der er åbenbart blevet bælgmørkt kl. 7.30 weekenden over, var snotforvirret imorges og troede mit ur stod forkert – åbenbart ikké)

– Og i forbindelse hvæser af ældre studiekammerater (med bil, kopholder med kaffe og varme i sæderne!), der synes efterårsvejret er så mildt, så mildt (bevares, nogle af dem er selvfølgelig også opvokset i noget nær istiden)

– Man plejer at bifalde kaffe og øl som landets nationaldrikke, men synes de bør have delt førsteplads med varm kakao efterhånden.

– Man bliver himmelhenrykt over at finde et par rag-sokker m. 50% uld til en 10’er i rodekassen i Aldi.

– Man synes at alt – alt – der kan associeres med jul, er skønt! Og hører fx julemusik, er svært begejstret over at se både julepynt, låge-kalendere og ikke mindst clementiner i butikkerne (og i øvrigt stryger kanel på al’ din yoghurt, havregrød og frugt)

– Man tænder stearinlys om eftermiddagen, hygger under hjemmehæklede tæpper med Matador og varme drikke i det musselmalede porcelæn, alt i mens man ustandseligt brainstormer supper, simreretter og gammeldags mad med godt gods i (.. eller okay, måske har lige netop mig og Kit pensionisttendenser udover det sædvanelige.. – det er nok egentlig den mest åbenlyse årsag til dette punkt)

3 Comments

Leave a Reply to Cecilie L. Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *