Anne,  gid det var mig,  samlerpsykopat,  smukt

Smukt med smukt på.

Så er årets Royal Copenhagen juleborde blevet præsenteret – og hvor er det nogle flotte borde, igen i år. 

Denne gang er det danske sangerinder, der har fået æren af at slå sig løs med stakkevis af verdens lækreste porcelæn, og ellers bare frie hænder til at lave den ultimative juleudstillingen. Hvad man ikke ville gøre, for at få lov at blive stillet den opgave! 
Jeg kan næsten ikke vælge en favorit – Carmens groteske, overflødighedshorn af Flora Danica, tårnhøje bloklys og tuttenuttede roser er helt og aldeles gennemført, Hella Joof’s hule-agtige julestald med musselmalede er nogetså fin og både Cecilie Norby’s kage-bager-nisse-stemning-jul og Hendersons svenske juletræ’s bord er helt bedårende. 
Fint er nu også Julie Berthelsens bord – dog en kende kedeligt og traditonelt, er dog vild med grønlænderperlerne som servietholdere – men jeg bliver nok aldrig til Anne Dorthe Michelsens stringente, stilrene sort/hvid stil.
Puha, jeg ville ikke få sovet en hel uge, hvis jeg skulle i tænkebox! Jeg ville nok helst dække op med Flora Danica, hvis jeg måtte vælge – for som vores mor siger: “Det ville blive første og sidste gang, man fik muligheden”.

For flere billeder, se her: R.C’s Juleborde.

– Har du en favorit?

4 Comments

Leave a Reply to Miriam Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *