Anne,  dagens humør,  Mad,  snygge,  yum

Byens bedste hotel.


Vi nupper sgu lige en sidste, hyggeaften hos vores forældre, inden vi drager hjem til vores gabende tomme SU-køleskabe derhjemme. Godt, der snart går penge ind, siger jeg bare. Er vi de eneste, der synes januarbugettet er ekstra stramt i år? Eller er måneden bare ekstra lang?
Herude er der dog imidlertid ingen chance for, at vi sulter. Endnu engang har vores far brilleret i køkkenet; her til aften med smørblød roastbeef, spicy yoghurtdressing og sprød salat – jøsses, hvor var det godt. Især fordi det var akompagnigieret af en virkelig skøn rødvin, og ikke mindst efterfulgt af en lækker gang is-dessert med hjemmekokkeret hindbærcolis. 
Dog er madorgiet ikke ovre, da der til det begyndende Melodi Gran Prix-program bliver ledsaget af en god gang wienerbrød, mors marcipanhorn og en lille sjat blandselv – man skulle jo nødig gå sulten i seng!
Ja, det er utroligt, så forkælet man kan blive – hverken gaveregnen eller luksus kost og logi, vil tage en ende, når vi kommer forbi. Så er det jo ekstra svært at vende hjem, særligt når selskabet jo også er godt (:

– Glædelig lørdag til dig!

8 Comments

Leave a Reply to Ida Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *