Anne,  antivoksen,  fjoller,  snaksnak

Noget om voksenpoint.



Det er ikke kun Kit, der har sange på hjernen. Lige for tiden, er jeg svært plaget af Bølle Bob’s “Vi er ikke rigtig voksne”, og i den forbindelse har jeg lavet en liste over de voksenpoint jeg har optjent, og hvilke jeg stadig mangler. Det står 7-7 pt., så mon ikke det går?


Voksenpoint, mangler:

  • Jeg pure nægter, af ren og skær forfængelighed, at eje regntøj og cykelhjelm, på trods af at jeg cykler til alt.
  • Hvis jeg læser Harry Potter, når det er mørkt, springer jeg over de uhyggelige passager – og at se gyserefilm er helt udelukket. 
  • Jeg er højdeskræk, og tør ingen forlystelser i Tivoli. Og vandskræk, er jeg sådan set også. Kan faktisk ikke svømme. Rent kikset, egentlig (må nok få lært det, inden jeg skal have børn om en 100 års tid – ikke så smart at skulle reddes af anden forældre, første dag til babysvømning).
  • Jeg elsker og værdsætter danon, figenstænger og tysker-chokobudding meget højt. 
  • Jeg gider ikke bruge penge på studiebøger, og ejer derfor langt under halvdelen af dem vi skal have. Godt, man kan låne sig frem.
  • Jeg er ikke i besiddelse af et kørekort, og fatter aldrig at aflæse kort (det var somom det var væsentligt sjovere at købe pænt stel og fede møbler for sin børneopsparing).
  • .. Og nå jo, så bruger jeg nok for mange penge på øl, “glemmer” for ofte at lave lektier, og burde virkelig snart købe en ny støvsuger (gik i stykker for et år siden og består mere af gaffa, end af noget andet efterhånden).


Voksenpoint, indtjent:

  • Jeg læser tilbudsaviser. På nettet. Som en moderne og hip pensionist. Og synes rent faktisk det er hyggeligt.
  • Blandt mine favorit-madvare tæller sild, rødvin, dijon sennep, brie, oliven og kaffe – noget der eftersigende kræver voksne smagsløg – jeg synes det smager herligt!
  • Jeg foragter reality og er altid rasende uopdateret med alt, da jeg ikke hører radio og har den lille kanalpakke. Så ved aldrig hvem der er med i Paradise Hotel eller hvem ham der Justin Bieber egentlig er.
  • Jeg har orden i min økonomi. Har hverken kassekredit, dankort, SU-lån eller noget der minder om.
  • Jeg går op i Royalt Stel – om jeg begriiiiber at hele verden ikke bare synes det er det mest interessante og smukkeste? Altså, com’ on – har I set hvor flot det er?
  • Den eneste serie, jeg tilnærmelsesvis har fulgt med i, i TV de sidste par år, er Matador.
  • Jeg ligger tøj frem i hverdagene, inden jeg går i seng (kan hører min mors stemme, i et fjernt ekko fra min barndom: “det er altså hundrede gange smartere Anne, så er det lige til at tage på, når man står op” – og jeg adlyder sgu stadig. Indoktrinering af 1. rang) 

Hvad med dig? Mangler du også nogle point, eller er du foran?

10 Comments

  • Maj

    Ha ha ha… Hvor er det en fin liste!

    Jeg tror det væsentligste af mine voksenpoint må være indtjent på Tristan, at blive mor er nok det mest voksne jeg har gjort – ever!

    Mine mangler må være at jeg stadig overspringshandler :S det bliver jeg vidst aldrig voksen nok til at stoppe med…!

    – Maj 😀

  • A + K = ♥

    Det er også meget voksent at blive mor, må man sige 😀 – jeg satser på at have skrabt en del flere point ind, inden jeg skal have nogle (;
    Men ligesom dig, tror jeg heller ikke jeg vokser fra at overspringshandle – den er ikke lige på listen, men jeg kan sagtens nikke genkendende til syndromet :p

    – Anne

  • Sisse-Sofie

    jeg føler at jeg er blevet slået lysår tilbage i voksenpoint efter min kæreste og jeg er gået fra hinanden.
    Jeg har ikke vasket tøj i over to måneder, hvilket betyder at jeg må ty til håndvaskning af trusser og nyindkøb af tilbudstøj i Føtex.
    Jeg vader rundt i mænd som jeg ikke kan finde ud af hvad jeg vil med
    Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om at læse lektier når det er meget sjovere at sidde og chatte med mænd og læse blogs
    Min eminente plan om at blive voksenlækker med crossfit bliver hele tiden forpurret af idéen om at tage til fest den dag jeg havde planlagt at tage ned og træne
    Jeg gider smpelthen ikke at købe ind, så jeg ender hele tiden med at spise pasta med chili og pesto
    Jeg holder mig selv vågen om natten i en overbevisning om at den snorken jeg kan høre ikke kommer fra naboen, men fra spøgelset af min afdøde onkel som boede i lejligheden før mig
    Jeg overvejer at få en kat udelukkende med den begrundelse at den ligner en sort panter, og det ville være såååå sejt at have en sort panter. Men jeg tror ikke jeg kan passe på den
    Jeg tror at jeg er verdens største overskudsmenneske når jeg har taget opvasken, og så må jeg se alle de serier jeg vil, i stedet for at vaske tøj og lave lektier, eller tjene penge til min husleje.
    Jeg ryger hele tiden, selvom det er ufornuftigt, dyrt, og min mor ikke ved det (og ikke vil have det)
    Jeg ringer stadig til min mor hvis jeg overvejer at pjække fra skole, bare for lige at høre om hun synes det er ok
    Jeg udskyder licensbetalingen, fordi jeg ikke magter at tage stilling til alle de peeeenge

    til gengæld har jeg stadig hele min børneopsparing, kørekort og lejlighed (ok det er ikke helt min lejlighed, men alligevel) og så tror jeg i øvrigt at det er en ret voksen beslutning jeg har taget, i længden. Også selvom den slår mig tilbage til start på andre områder.

  • A + K = ♥

    Så længe, det er den rigtige beslutning i det lange løb, så må man jo tage voksenpoint-pausen som den kommer (: Især den del med lektier, tøjvask o.l udskyder jeg også i det uendelige, og licensbetaling kommer vist aldrig på tale for mit vedkommende. Og derfor åbner jeg heller ikke min dør, medmindre jeg har en aftale, itilfælde af, at det skulle være licensmanden. Suk, egentlig ikke synderligt voksent B-)

    – Anne

  • Astrid på Raastof

    Hold da kæft en fed liste. Total i orden smart måde lige at få tjekket hvor langt man sådan et nået i den der store bog om livet.

    Jeg er heller ikke helt nået til den med hjelmen, burde og alt muligt.. men jeg har da regntøj (tak veninder)
    Jeg har læst alle passager i Harry Potter, men KAN bare ikke se gyserfilm. Det går ikke.
    Svømme tjoo, hvis jeg skal.
    Jeg elsker rutchebaner, også de vilde, men jeg kan dælme ikke lide at blive centrifugeret
    Tysker-choko, ja hvad er det folk ikke fatter. Det er toppen
    Studiebøger sir du, hmm
    Jeg har kørekort, drikker helst øller og elsker gaffa, det er fannermig smart

    Tilbudsaviser, gider dem ikke mere
    Sild, dijon, brie, oliven, kaffe, tjek!
    Reality, a hva?
    Økonomi (shhhh)
    SU-lån (hoste, harke, brække, skumle, tude, sparke, sukke)
    Royalt stel, njaa, men stel, som i mormors gamle brudestel
    Matador styrer og mit tøj til resten af ugen er komponeret (ja mormor, jeg skal nok)

    Lektier sir du, nåå det var derfor jeg tændte computeren.

  • A + K = ♥

    Hahaha, godt du kunne bruge et voksenpoint-tjek op B-) Det er nok meget sundt ind i mellem. Satser også på jeg overgiver mig til efteråret og får mig noget regntøj, som en ægte voksen.. måske.
    Indtil da nyder jeg en sildemad, Harry Potter og en kold bajer!

    – Anne

  • Fototosse

    GENIALT indlæg, Anne. Så sjovt. Ih, jeg smilede op til begge ører. Hvis du ikke har noget imod det, tror jeg, at jeg vil lave et lign. indlæg om mine voksenpoint? Det er jo en super fed idé. TAK for en hyggelig blog :o)

  • A + K = ♥

    Tak – dejligt, at du følte dig underholdt 😀 Det er vist meget godt, at jeg har lidt år tilbage, til at hente nogle flere point ind i.
    Men lav endelig et lignende indlæg – det vil jeg glæde mig til at læse! 😀

    – Anne

Leave a Reply to Sisse-Sofie Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *