brok,  fjoller,  Kit,  snaksnak

DM i Fatter-ikke-et-klap



Mere jeg ikke forstår:

Ordet ‘charmetrold’? Ad. Stop. Generelt lyder det bare super klamt, at sætte ordet ‘trold’ bag andre ord.

Hvorfor går alting altid i stykker? Syntes altså ikke, at jeg er så voldsomt, men alt omkring mig falder fra hinanden.

De der stribede Kähler-vaser? Er jeg virkelig den eneste, som synes at de er meget lidt kønne, og ligner noget som kan købes i IKEA?

Bloggere som konstant bruge kælenavne til læsere/fodtøj/råvarer/osv. Syntes de mon i virkeligheden, at det lyder nuttet/bedårende/sejt/vidunderligt når de skriver ting som; “Hej Babies/Cuties/Sukkergrise!” eller “Disse basser/bøller/spilopper skal bare.. blabla..” . 
Ubegribeligt.

Hvorfor andre mennesker altid går i det forkerte tempo?

Min ubeslutsomhed. Kan virkelig ikke blive venner med den, også selvom jeg virkelig forsøger at være large. Stel eller sko? Stel eller sko? Stel eller sko? Håber jeg ved det når jeg ser dem i dag.

Hvorfor folk går op i, hvad der serveres på diverse institutioner rundt omkring i landet. 

6 Comments

  • A + K = ♥

    At være trold er også helt fint – men ord som Charmetrold, Hyggetrold ect. giver mig følelsen af nogen klemmer meget hårdt på min drøbel.

    Og ja, Kähler.. Zzzz..

    – Kit

  • Linen

    åh hvor er vi enige!
    Jeg læste engang en blog, kan ikke huske hvilken, hvor hun ville afkählificere sit hjem, det var der sgu mange der sku' ta' at gøre. Og efter vaserne med striberne kommer husene, som egentlig er meget søde, meeeen når ca. 80 af DK's kvindelige befolkning har dem, så går der altså et eller andet af dem for mig.

  • Lotte Skovbo

    Jeg er så enig i at Kahler vaserne på ingen måder fortjener opmærksomheden. De er virkelig ikke kønne! Og så er en af mine yndlingsaversioner blandt madbloggere også kælenavne. “De her basser smager supergodt med tandsmør”. “Den her svend er slet ikke svær at lave” Men. Jeg hader faktisk endnu mere når madbloggere om holdbarhed skriver: “Kan holde sig en uge i køleskabet. Hvis de da kan få lov at stå så længe”. Især hvis sætningen er afsluttet med en lovprisning af 'basserne'.

Leave a Reply to Cecilie L. Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *