Lidt om forkælelse og frygt for opvaskemaskinemangel.

Ja, idag er sand forkælelsesdag. Vågnede op hjemme ved de gamle, til ristet brød og friskbrygget kaffe, i eftermiddags blev jeg budt på nybagt banankage hos en veninde, og om ikke forfærdelig længe, skal jeg til Madklub med de søde damer, hvor der helt sikkert venter en masse lækkerier. Ja, ferie-hygge er simpelthen så skønt, meeeen snart er freden forbi. Jeg skal nemlig til at pakke i kasser, finde plast frem og tage billeder ned.
Lige nu sidder jeg med benene oppe, efter et netop overstået husmøde i boligforeningen. Nu er der tilsyneladende så meget styr på, hvad der skal ske i renoveringsperioden, som der kan blive. Jeg skal genhuses, under 1 km fra mit hjem, i de to måneder det står på, i en stor, nyrenoveret lejlighed. Alt bliver kørt, flyttet og sat på plads for mig. Og når vi så skal tilbage, transportere de hele svineriet for os igen. Så satser på det hele nok skal gå – alle virkede i hvertfald meget hjælpsomme og kompetente. 
Til min store glæde, skal min nuværende, stokdøve, ældgamle, stivbenede overbo flytte med over i min “nye” opgang – så kan jeg forhåbentlig larme lige så meget som jeg plejer. Omvendt kommer jeg nok til at bo ovenpå varmemesterkontoret, så kan være mine nye underboer bliver ret utilfredse, når mig og Kit giver den fuld allan med skodmusik, når vi holder Fredagsaftale. Oh, well den tid, den sorg. 
Midlertidigt er min største frygt, at der ikke er opvaskemaskine deroppe. Jeg mener det. 2 måneder med skuresvamp og opvaskemiddel – føj, det håber jeg altså inderligt, ikke skal overgå mig. Jeg élsker virkelig det apperat. Mon jeg kan liste ind mellem håndværkerne i alle 8 uger, med en vaskebalje fyldt med møgbeskidt service, og bede dem give et ring, når maskinen bipper?