Anne,  fjoller,  snaksnak

Noget om vaner.



Stokdøv overbo (med stift ben, høj stemmeføring og mulvarpelook) og jeg, mødes i opgangen, for første gang siden badeværelsesrenovering. Til en snak om vaner, åbenbart.

Olding: “Hva’.. Står dit lokum også i modsatte side, end hvad det plejer?”

Mig: “Ehm.. Jaeh. Det gør det vel egentlig.”


Olding: “Det er sgu noget mærkeligt noget. Jeg kan ikke hit u’af’et.”


Mig – lettere forvirret: “Skal du ikke bare pege røven den anden vej?”


Olding: “Jo jo. Men jeg vænner mig sgu aldrig til det, tror jeg” *retter på AaB-kasketten*, “nå men, du må ha’ en god dag, jeg skal i Brugsen nu.”


Mig: “…”



– Ja, det er sgu ikke sådan at få et nyt badeværelse, når man er halvandet hundrede år gammel. Men håber altså, at han finder sig en huskeregel eller noget – urinlækage til underbo (aka mig) er ikke spor velkomment. (Gudskelov har jeg da en taskeparaply et sted.. håber jeg)

4 Comments

  • Miriam

    Det giver da meget god mening, at det er forvirrende… Tænk, hvis man skulle op og tisse midt om natten. Det foregår jo totalt på autopilot. Jeg ville SÅ meget sætte mig ned der, hvor toilettet plejede at være! 😀

  • A + K = ♥

    Ja, det er sgu ikke lige til. Mit største problem er, at gulvet er hævet derude, så banker konstant tæerne ind i kanten – både i daglys og om natten. Gør nas af helveds til 😀

    – Anne

  • A + K = ♥

    Er glad for, at indlægget kunne bringe et smil frem – jeg kunne heller ikke lade være med at smågrine, da han gik, påtrods af min frygt for urin-dryp gennem gulvet 😀

    – Anne

Leave a Reply to Miriam Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *