Anne,  gaver,  PURE NICENESS,  smukt

Som sendt fra himlen.


Jeg elsker min cykel. Eeeelsker den! Og bruger den hverdag. Men jeg må sande, at den skranter. Big time.

Og igår, forsøgte min far ihærdigt for 1.000 gang, at lappe den ramponerede skrammelkasse. Bagagebæret har sagt fra for længst, bagkurven er revnet, gearene er i stykker og fælgen går mod kanterne. Men endnu et forsøg skulle den have, med det punkterede bagdæk.
Men da han var kørt, var slangen (trods tre lapper) flad i løbet af et par timer. For tredje gang. På en uge.

Så mor sms’ede og skrev, at der stadig manglede for 500 kroner i julegave til mig, så om jeg kunne være interesseret i et cykeltilskud, selvom vi normaltvis ikke giver pengegaver til jul.
Og det var jeg bestemt, og tænkte, at så måtte jeg indstille mig på nogle dyre busture og en cykeljagt i det kommende år. For sådan en, er mildest talt uundværlig, når man bor inde i byen.

Men så idag, under et døgn siden lappeforsøget, ringer far mig op. Og har scoret mig denne skønhed. Kørt på to gange, med lås og ny cykelkurv. Til 500 kroner på dba.dk Hvad er chancen?



Så jeg er et stort smil, mildest talt. Glæder mig allerede til at prøvekøre den lige om lidt!

14 Comments

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *