Anne,  Mad,  opskrift,  skemad,  yum

Spicy tøm-køleskabet-gryde – vintermad når det er bedst.


Vintervejr kræver vintermad! 
Igår blev den på tøm-køleren gryde med alt godt, og rigeligt chili. Retten kan sagtens spises som den her, men ristet (oste)brød og en gang skyr/cremefraiche/græsk yoghurt på toppen, gør den absolut ikke værre. Egentlig er opskriften mest for inspiration – for alt kan ryge i, men igår blev det til følgende:


Vintergryde,3-4 personer.



450 gram svinekød i strimler. 
3 små løg. 
3 stængler bladselleri. 
2 gulerødder. 
½ broccoli. 
½ bakke champignoner. 
2 ds. flåede tomater. 
4 dl. vand eller grønsagsboullion. 
2 spsk. æblecidereddike (alternativt: balsamico/rødvinseddike).  
2 spsk. ketchup/1 tsk sukker. 
2-3 spsk. rugmel + vand til jævning. 

Krydderier efter eget valg, her:
2 stk. finhakket rød chili (alternativ: rigelige mængder tørret chili). 
Paprika. 
All-around. 
Oregano. 
Spidskommen. 
+ salt & peber.



Fremgangsmåde:

Ganske enkelt: Svits kød, løg og svampe på panden sammen med chili og paprika. Skyl, hak grønsagerne i mundrette bider, og tilføj dem, når kødet er brunet. Tilsæt dernæst de flåede tomater og vand, og lade det simre i et par minutter. Tilføj dernæst eddiken, sukker/ketchup og de resterende krydderier, smag til med salt/peber og jævn sovsen under kogning. 
Giv så retten endnu et par minutter på blusset, og vips, så er der serveret.

10 Comments

Leave a Reply to Cindi Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *