Anne,  gaver,  kluns,  nice,  snaksnak,  tøserier

Jeg har købt tøj! Jojo, den er god nok.

Helt ærligt, så går ingen af os to her på bloggen synderligt op i tøj. Altså. Sådan rigtigt. For vi elsker faktisk begge to at få nyt kluns, når det endelig sker – og en mail med rabatkoder fra ASOS eller et godt tilbud i Salling, kan give os julelys i øjene, som på enhver anden. Vi blogger bare ikke synderligt meget om det. For selvom vi kan lide tøj, er stadig mest til at brænde vores kroner af på fornøjelser, øl, porcelæn og bøger. Det er alligevel lidt mere festligt.

Men ind i mellem sker det da, at der købes lidt til garderoben. Og det ér altså dejligt med lidt nyt. Se selv:





Alt, pånær den smukke mintgrønne sag, fandt jeg i Genbrug til en samlet pris af 120 kroner. 2 af tingene, var der stadig prismærke i. Så er det jo pludselig en fryd, at shoppe tøj.

Den mintgrønne tilgengæld, var en spontan gave fra mor. Er den ikke bare skøn? På den allermest besse-yndige facon. Det er bare lige mig! Hvis der er den mindste “Maude Varnæs” over looket, er jeg solgt.

8 Comments

  • Bex

    Hold da op, det lyder som en god genbrug! Sikke nogle fine ting 🙂

    Ja, jeg elsker jo tøj (surprise, surprise) – det er som små skatte for mig, nok lidt ligesom jeres porcelæn er for jer – måske ikke helt 😉
    “I like my money where I can see it – hanging in my closet!” 😉

    Jeg har også gjort et kup i dag i genbrug. Min bedre halvdel synes det er lige bling-bling nok, men jeg er vild med den. 😀

  • Fruen i Midten

    Sikke en masse herlige klude til næsten ingen penge 🙂 I må ha' en virkelig fin genbrugsforretning. Og den mintgrønne er da bare skøn. Kan næsten se Maude have den på til teselskab.

  • A + K = ♥

    Tak, og ja – man kan nogle gange være rigtig heldig. De er meget rimelige med priserne i min lokale, heldigvis!
    Og ja, det har du nok ret i “I like my money where I can see it – on my table” 😀
    Fedt med et kup. Er sikker på din nye blingbling er fed 😀

    – Anne

  • A + K = ♥

    Jeg er hvertfald rigtig glad for mine køb, og jeg synes faktisk tit jeg er heldig dernede, selvom den er ret lille af sig. Og hvor er jeg glad for at høre, at du synes at det er en ægte Maude-skjortetop!

    – Anne

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *