Anne,  Bolig,  inspiration,  nice,  nørd,  Nyt køb,  samlerpsykopat,  smukt

Lidt om boligstress, ballongynger og mandedamer.


Jeg ved ikke med jer, men når jeg køber nye boligsager, så får jeg faktisk altid lidt stress. Altså, på en god måde. Men boligstress, det får jeg. Akkurat ligesom når jeg skal inkludere noget nyt i min R.C-samling – så får jeg akut stelstress. Hovedet bobler med tanker, pulsen stiger og håndfladerne bliver svedige. For det er så spændende, med de nye sager! Hvor skal de stå? Hvad skal rykkes rundt? Er der nu noget der skal ind i skabene at stå, for at gøre plads til det nye? Bliver det nu så fint, som jeg tror det ville?
Mine tre boligkøb fra KBH, var absolut ikke planlagte. Men et uventet ferie-hygge-tilskud fra Mor & Far gjorde, at jeg pludselig havde råd til at flotte mig, og byen fristede jo med alverdens lækre sager. Så jeg kom hjem med den fineste ballonggynge-ArTTiel, en småbizart mandedame-skulptur fra Hay og den fineste, spættede marmorplade fra Illum. Åbenbart lige det jeg manglede (..selvom mor vist synes, at ansigtet er et halv sindssygt valg).

Men hvor skulle det placeres? Ja, efter en dags tid i stress-tænkeboks, hvor ideerne fløj rundt, fik jeg endelig stykket det hele sammen – og tingene fik sin plads.

Hvad synes I? Jeg er selv rigtig tilfreds med resulatet! Det er simpelthen altid en fornøjelse, at få noget nyt til hjemmet – materialisme vil nogle mene, det er, men lad dem snakke – jeg synes bolignørderi, er den skønneste hobby.

4 Comments

Leave a Reply to Gittemary Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *