Anne,  brok,  fjoller,  snaksnak

En stille bøn.


Kære Vejrguder.

Går det godt? Længe siden sidst!
Jeg skriver blandt andet for at sige tak for en skøn juni og juli måned. Nøj, I har forkælet os! Altså, jeg formåede at få tan i år. Ikke engang en krebserød en af slagsen, men en reel, vedvarende solkysset glød – mange tak for det!

Men nu til den mere alvorlige del af min henvendelse. For har liiige en lille reminder til Jer. Sommeren er altså ikke slut, venner! Det ér stadig er august måned, havde I glemt det?
Altså, jeg er ikke helt urimelig; jeg veeeed godt de stakkels, tørstige planter skal have noget vand. Men næppe i en grad, at mine Aalborggensiske cykelstier, skal decideret svømme i vand?

Anyways, jeg tænker om vi ikke kan slå en handel af: I hverdagene her i ugen, har jeg masser af planer – både job og hyggedates – men de kræver ikke som sådan sol. Men i weekenden, ikke? Der skal jeg i sommerhus. På pensionistmåden. Hvor der skal fiskes. Grilles. Drikkes kaffe på terassen i stearinlysets skær. Og besøges dyreparker. Og der, der vil jeg altså gerne bestille solskin. Til Ebletoft. I massevis. 

Håber I vil imødekomme min forespørgsel.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh. Anne

15 Comments

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *