Kit,  Mad,  opskrift,  yumyum

En muligvis ubrugelig opskrift

Da jeg, i påsken, var på mini-ferie i Kiel, spiste jeg en del kage. Min absolutte favorit på turen var en rabarber-snitte, som vi spiste på sidste dagen.
Jeg har sukket efter kagen lige siden, så igår forsøgte jeg mig med, at genskabe den. Det blev dog med nogle ændringer, så det endte med, at blive min egen version af en rabarber-snitte.

Jeg fik anmodninger på en opskrift, så det vil jeg nu forsøge. Jeg er ikke en haj til den slags, da jeg laver mad med mine sanser, og ikke ejer nogle former for måleinstrumenter. 
Så det bliver mere en vejledning, som jeg får stykket sammen. 
Håber det giver mening, for de interesserede, ellers er I velkomne til, at spørge.

Sådan er originalen bygget op.

Min kom også til, at bestå af selv samme opbygning. Bare lidt andre propotioner. Desuden var den oprindelige creme med fløde, fremfor creme fraiche, men det bryder jeg mig ikke om.



Du skal bruge:

En bund (Tror de fleste ville foretrække, at lave mørdej – jeg fortrækker at snyde)
500 g Rabarber
Sukker
Citronsaft
Vanillesukker
200 ml Creme fraiche
ca. 7 blade Husblas
Mandler

Fremskaf en bund (bag selv eller køb en), og læg den i ønsket form. Jeg foretrækker firkantet, da man kan skære pænest ud på den måde. 
Rens og hak rabarber – kog det til kompot, smagt til med sukker, vanille og citronsaft. Opløs husblas (3-4 blade) i den lune kompot, og hæld den over bunden. 
Kagen sættes på køl.
Creme fraiche smages til med citron og sukker – jeg fortrækker den syrlig til den søde kompot. 
Når kagen er afkølet, smeltes husblas og røres op i cremen. Cremen hældes over den afkølede kompot, og kagen sættes på køl igen. 
Når kagen er helt afkølet pyntes den med hakkede mandler (og evt. frysetørrede bær) og skæres ud i firkanter. 

Jeg er klar over, at der mangler mål, men jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg har brugt, men forsøg dig frem. 

6 Comments

Leave a Reply to Kristina/www.myhouseins.blogspot.com Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *