Anne,  fjoller,  folk er freaks,  snaksnak

Bliv klogere i kaffepausen – læs Hjemmet.


Kæft, jeg får læst meget besse-livsstilsmagasiner these days. Og wauw, jeg bliver beriget! 

Misforstå mig ret, i løbet af en aftenvagt bruger man 80% af tiden på fornuftige, jobtelaterede opgaver ala hyggelige aktiviteter med borgerne, rengøring (læs: primært optøring af opkast/afføring/krummer), madlavning, bespisning/madning, bleskift, vasketøjs-vask-tørretumble-og-lægge-ikke-alt-for-grimt-sammen-fest, medicinuddeling, syngen meget højt med, på alle gamle sange fra sangskolebogen, vende sig hurtigt for en lussing i en snæver vending (hvis man er i det upopulære hjørne)/holde i hånd (hvis det er det, humøret kræver), grine med kolleger og rulle en rullestolstur i det stadigt skønne vejr. 

Men når der er ro på, og alle er lagt til hvil – så er der altid rigelige mængder kage og stakkevis af “Ude og Hjemme” og lignende blade, at gå ombord i. 
Og hold kæft, der er jo et væld af tips og tricks gemt i læserne derude. Folk på 65+ er jo nærmest genier – den ene perlerække efter den anden, med uovertrufne ideer følger gang på gang. I særdeleshed hvad angår helt, helt uundværlige husråd.
Ja, jeg tror faktisk min IQ stiger med 10% hver gang, jeg lægger sådan et fra mig. 

Har derfor lige smidt et par af tipsene op her til jer, med håb om I dermed også føler jer ekstra velbegavede, når I møder ind mandag morgen. 
Velbekomme.

4 Comments

Leave a Reply to Irene Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *