Anne,  antivoksen,  der er altid noget at fejre,  ego,  snaksnak,  snygge

Holdkæft-Lørdag – livsnyderi på højniveau.



Så er der sgu weekend! 


Og hold da kæææft, det er skønt. Ugen har mildest talt været spækket – både med et par dejlige hyggedates, men også tre aftenvagter, rengøringsjob og fornuftsærinder ala afhentning af cykel, madpakkeproduktion og handlen ind. 

Så da jeg var hjemme ved midnatstid igår, tænkte jeg bare: “Yes! Så er der weekend. Og imorgen skal jeg bare chille og holde no-pants-solo-slaskerdag med min bedste ven Mig Selv.” Ingen ærinder, ingen aftaler, ingenting – kun selvforkælelse.

Så har startet dagen ud i laveste gear, med at læse tøsebøger i sengen i tusind år, tage et langt bad og drikke morgenkaffe efter kl. 12.
Ellers har jeg gået en lang tur i det skønne solskin og været på Hovedbiblioteket og camperet foran magasinreolen i et par timer. 

Nu er jeg netop hjemvendt til en gang sen frokost, stener Toppen af Poppen og overvejer at cykle mig et smut i Føtex efter aftensmad og marcipanbrød til aftenens forestående bloglæse-marathon.

Åh, jeg elsker virkelig sådanne dage. Ro, ro, ro. Og det er også med at spare på stemmebåndet – for i morgen, sker der noget mindst ligeså pragtfuldt. Og der skal det bruges igen. Der kommer Yndlings Kit nemlig til fødselsdagsbrunch – og føler det er mindst, mindst!, tusind år siden jeg har set hende.

Så hey – I mega-giga-love-weekend! 
Håber jeres også er lige i skabet.

7 Comments

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *