fjoller,  fortællinger,  gaver,  Kit,  snaksnak

Jeg havde egentlig troet, at det gjorde en smule ondt..


.. at blive 28 år. 
Det var bare som, at jeg ikke havde kræfterne i år. Havde egentlig ikke lidt af alderspanik hele året, men for 4 dage siden ramte den mig, som et lyn fra en klar himmel. Åh nej, om lidt er jeg endnu mere gammel, og jeg har stadig ikke lyst til alt det, som jeg ved er på tide.
Heldigvis har både Langesen og jeg frasagt os alle former for fødselsdagsaktiviteter, som involverer andre end os søstre og vores forældre. Så det tog lige toppen.
Lange havde været så sød, at invitere til brunch på min fødselsdag. Det gad jeg til gengæld ganske godt. Så søndag middag trillede jeg lige så stille mod Langebo. Allerede ved døren blev jeg mødt af et fint og hyggeligt skilt. Indenfor ville min begejstring tage – der var pyntet op til fest og fadene bugnede af alverdens livretter. Følte mig næsten som Harry ved den første middag i storsalen. Det var på alle måder prægtigt. Jeg fik endda en gave, selvom det på ingen måde var forventet. Umuligt ikke, at føle sig en smule forpustet af alt den forkælelse.
 Timerne fløj afsted, og tog min alderspanik med sig. For før jeg fik set mig om, var det aften og det havde egentlig slet ikke gjort ondt, at fylde 28 år.  

9 Comments

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *