Anne,  fjoller,  folk er freaks,  Idiot,  snaksnak

Om at komme ud på den anden side..



Politikken annoncerer at der er en velkendt stof er tilbage på mode, og det bringer minder frem fra min barndom. For ja – jeg har været der. I miljøet. Et miljø, hvor man møder angstens hjertebanken, kanyler, bedøvende virkemidler i stor stil og ikke mindst udspekulerede voksne, med store ideer for deres unge uvidne ofre. 

Tror måske 1998 var året, jeg fik mit første hul. Det var ikke planen, at jeg ville reagere som jeg gjorde. Men frygten og fristelsen var for stor. Så med rystende ben, takkede jeg ja til pusheren – med det hardcore nickname “Tandlæge-Dorthe”. 

Hun sad bare der, med en lokkende stemme, en stylish hvid kittel og lovningen om “at så bliver man heeelt rolig. Og tør du, så får du en lille gave bagefter. Hvad siger du, min ven?” 

Hvad kunne jeg gøre? Bagklog, kan man altid være.
8 år, naiv og nem at forblænde – suk. 

Mén! Jeg kom ud på den anden side, og har idag levet mange år uden lattergassen – og jeg håber, I andre vil tage afstand fra det, hvis I bliver tilbudt det af jeres lokale tandlæge på gadehjørnet.

Be warend! 90’ernes trend-dope er tilbage.

6 Comments

  • Bodilsens verden

    Var også ude lige til det øjeblik jeg lå med veer og den søde jordemoder lokkede mig i fælden igen 😉
    Synes dog at det er lidt rystende at folk har behov for at tage alle mulige ting for 'at blive en anden'
    /Jeanet

  • Marie

    Det lattergas de tager til fester er direkte farligt, da det ikke indeholder ilt. Det gør det lattergas vi får ved både tandlægen og på fødestuen 🙂 Så frygt ikke for jeres afhængighed – bare giv efter, når tandlægen lokker 🙂

    Mvh Marie

  • Jacob Larsen

    Politiken er mange år bagud. I 2008 skrev de faktisk også en artikel om at det var blevet moderne igen.

    Jeg kan huske jeg engang læste en bog om Simon Spies skrevet af hans gode ven Jurij. I forbindelse med deres psykedeliske selskab tog de på et tidspunkt til Spanien i en kæmpe luksusvilla. Her talte de ikke sammen i 14 dage, men prøvede derimod alle stoffer og lægemidler, der kunne opdrives. Det der gav de vildeste trip var, som jeg husker, var heroin og ren lattergas.

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *