anbefaling,  Anne,  bøger,  fortællinger,  inspiration,  smukt

De Gemte Børn, en bog man husker.



Lad os sige det sådan: Vores mor er ikke den store fjernsynsseer – faktisk vidste hun knap hvordan B&O fjernbetjeningen fungerede, før der kom TV2Fri. Men en anden kanal der er vundet ind hos fruen, er DrK. Og kort før hendes fødselsdag, var der netop blændet op for en god dokumentar, da jeg kom på besøg. 

En dokumentar om jødiske danske børn, hvis forældre måtte tage flugten under krigen, og gemte deres børn i plejefamilier, børnehjem mv. 
Deres fortællinger var så betagende, lige fra tragiske skæbner og brudte familiebånd til solstrålehistorier og genforeninger. Og alle fortalt, af “det gemte barn” selv. 

Vi var alle sammen helt opslugte – jeg missede dog halvdelen, under aftensmadsproduktionen, men mor og mindstebarnet sad som klistret til skærmen. 
Derfor var jeg ikke i tvivl om, at min mor skulle have erindringerne i bogform, til sin forestående fødselsdag, og de var med lidt held at skaffe. De Gemte Børn, hedder den. 

Nu har jeg endelig selv haft fingrene i bogen, og det var et spændende gensyn, navnligt fordi jeg kun havde set brudstykker af udsendelsen. Og det er en helt, helt særligt indblik i krigen man får, hvis man spørger mig – et gemt, glemt og vigtigt et. 

Så hvis du, ligesom jeg, har en snert af historisk interesse, så er bogen her bestemt et kig værd. Og dokumentaren, såfremt den er mulig at opstøve et sted? 


4 Comments

Leave a Reply to Flesthverdage / Susanne Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *