Anne,  antivoksen,  brok,  fjoller,  snaksnak,  snygge

Træk vejret ind..

.. Og pust uuuud. Og gå så igang, med det du buuuurde gøre, Anne.

Blandede morgen og aftenvagter, venindehygge, Ikea-udflugt, gæstevisit, besøg af Kit, uventede håndværkere, lørdagstur og hele to herlige visits hos de gamle i løbet af sidste uge, har gjort at jeg er kommet liiidt bagud.

Ikke at det ikke har været uhyre fornøjeligt, men nøj, mit hjem flyder. Plettede gulve, støvede flader, ukendt “yoghurt-spild”-hjørne i køleskab på 3 uge, og vasketøjskurve der kaster op på gulvet (..Man véd at man er i problemer, når man advarer overnattende gæster om at: “sengetøjet altså er pæn’ klamt”.)

Havde lige en håndfuld timer alene, efter Kit smuttede ved en 19.15 tiden i torsdags, som gik med lidt lyn-støvsugning og badeværelsesrengøring. Det man vist kalder “nu ser der rent ud.. så må der blive gjort rigtig rent en anden dag”. Og nårh ja, et par timer igår. Der mellem min temmelig lange søndagslur efter aftenvagt lørdag, inden jeg skulle møde kl. 14… som gik med jeg handlede ind og smurte madpakker… Og ikké gjorde rent.

Så idag! Idag, så må jeg altså igang. Både med at trække vejret, og dovne den i eget selskab. Men nok mest af alt, at få lidt styr på hjemmet.
Heldigvis kan det jo kombineres. For nu er to af de mange tøjvaske sat over, jeg har gået en tur i det gode vejr, og nu står den derfor på benene oppe, kaffe og malebogshygge.

Ying og yang er forhåbentlig på vej med den hvide tornado.

7 Comments

Leave a Reply to Katrine Pedersen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *