Anne,  gaver,  snygge

Afrusning og gave-indvielser

Efter den skønneste juleaften, har jeg brugt 1. juledag på at afruse. Helt lykkelig og helt mørbanket af hygge, er hvad man er. Så det er med lige at lande, og tanke op solo, før Julefrokost med 22 af de sødeste familiefolk, går i gang kl. 13 idag. 
Startede ud med at sove længe i barndomshjemmet sammen med Kit, og vågne op til de nyvundne mandelgave-kaffebønner i koppen og ostemadder, inden turen gik hjem.
Her stod den på nedpakning af pynt, en tur ud i det tvivlsomme vejr, Fakta-kø med resten af Aalborg og ikke mindst: udpakning af verdens vildeste gavehøst.
Og så, skulle benene op. Og solohygges lige lidt. 
For når man udpakker den, ja så fristes man jo straks til at indvie det hele. 
Så da giveren af min første seriebox ever(!), kom forbi til kl-18-kaffemik, satte vi den på. Og de nye glas. Og mit nye smukke tæppe, skulle da oooogså lige findes frem. Og læses højt, fra min nye, smukke eventyrbog i pause mellem afsnittene, skulle vi også. 
Skønt med skønt på.
Ja, at tænke sig, det jo er blot en brøkdel, af mine smukke nyerhvervelser, er lidt sindsygt; forkælede som vi er. Åh. Men ja. Elsker allerede det hele!
Har I også, fået gang i at lege med nogle af jeres nye sager? 
(Ps. Ler iøvrigt stadig over Misse, der rasende skriger: “Der er ikke en mand, der har rørt ved mit leeeegme, siden Fanando døde i ’95!”
Skal nok, få glæde af den box)

14 Comments

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *