Anne,  fjoller,  snaksnak

Ønsker, der ikke blev opfyldt.

Som nævnt igår, fik jeg den vildeste og skønneste stak pakker med hjem fra juleaften.
Dog er der jo altid ting og ønsker, man ikke får opfyldt på sådan en dag, af den slags, som der ikke kan pakkes ind. Dem de højere magter, ligesom skulle donerer, I ved. Har I nogle? 
Jeg ønskede mig fx generelt at:
Min lejlighed var vokset på magisk vis fra 65 kvm, til fx 100 kvm. Eller bare 80? Jeg er ikke sååå krævende.
Bandlysning på verdensplan af beige rullekrave-trøjer.
Lottogevinst. Halvstor helst. Bare sådan på “fandt en kupon på vejen”-måden. 
Eller et rejsegavekort endte i min postkasse, fremfor naboen? Bare lige en uge eller to til Barcelona, ville være fint.
Nøgler, der kan finde sig selv – man skal bare fløjte efter dem, og vips dukker de op. 
Gratis døgnlevering af rødvin, via stor rød knap på fx sygesikringsbevis/pas/kørekort.
Spontant vejrskifte til 25 grader i Danmark.
At ordet “amme-nam” bliver slettet fra menneskers hukommelse. 
Afskaffelse af pensionister på cykelstien.
En husalf, især en der er ferm til tøjsammenlægning, at afleverer biblobøger til tiden og brygge morgenkaffen sort som i graven.

8 Comments

Leave a Reply to Louise Wolff Andreasen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *