Anne,  dovenskab,  fjoller,  hjælp,  Idiot

Bagud fra sidste søndag – et luksusproblem med konsekvenser.

Kit bloggede om det i sidste uge, og nu er det min tur. Jeg er nemlig bagud. Bagud med hvad, spørger du? Pausetid. Husholdningen. Køleskabsopfyldningen. Den slags.
Startede ud med de gode intentioner i søndags med tøjvasken. Men eh, da jeg fandt ud af jeg kunne score et lift til søndagshygge hos Mor og Far – ja så endte 3 vaske rent tøj i en bunke. Og der er det stadig. Ligesom brevet fra el-selskabet og biblioteksbøden på bordet.
Og har måtte sige nej til både kaffe-tilbud fra veninde og end ikke Kit og jeg har kunne matche en dag.

..Hvorfor?
Jo, ser du:
Mandag startede ud med, at jeg var overnattet hos min kæreste efter søndagsvisitet. Og hans dyner er rare. Så nåede lige akkurat hjem til at snuppe noget madpakkeværk fra frost, og cykle på job 15-23.
Tirsdag sov jeg længe. Kvart i tolv ringede far. Så nåede lige at lynsvinge støvsugeren og hente et glas asier. Han kom nemlig til frokost, og det var skønt som altid. Dette blev efterfulgt af en time til at rydde af, og klargøre min PC inden min kæreste fik fri – for så gik turen til Aabybro for at aflevere svinet til reperation. Og dernæst bød han på besøgshyggeri, gryderet og “Home”. Og JA var mit svar.
Onsdag startede ud med en gang artikelskrivning, efterfulgt af en jobsamtale på 1,5 time som resulterede i et ja fra begges side. Endnu et tilkaldevikar-bureau til at supplere de andre; her i psykiatrien. Ikke værst. Men grundet den udtrukne tid, havde jeg kun tid til et kvik-indkøb af kusine-gave i Føtex – for havde en herlig tøsedate med min lillesøster. Og vips, blev klokken 22.30, før jeg var hjemme.
Torsdag stod jeg op kl. 11, tog 4 timers formiddags-job, som blev efterfulgt af en skøn datenight. Hvem er ikke til fri Netflix, lækker mad, massagegavekort og dovenskab? Forkælet er ikke det værste, man kan være.
Fredag morgen blev derfor brugt på endnu en hjemtur i det gode vejr, efter madpakke og rent tøj. Bare lige tidsnok til at nå et smut ved doktormanden med forsinket bus, direkte efterfulgt af en aftenvagt.
Og så blev det lørdag. Og da jeg vågnede op til en sms-aflysning af min vagt, blev jeg næsten helt glad. Og tog jeg mig god tid, da manden jeg havde en internet-handel med dukkede op, kl 13. Han havde nemlig “osse en ergoterapøjdt” – og pludselig havde vi snakket i en halv time. Hvilket var fint… udover jeg så i mellemtiden var jeg ringet op fra job. Og pludselig havde jeg en 15-23-vagt alligevel. Og travlt. En tur på apoteket efter p-piller nåede jeg dog, og efterlod rod efter morgenmaden.. og uindpakket gave på køkkenbordet, til fødselsdagen i formiddags.
Idag! Søndag! Så må sidste søndags gode intentioner altså i spil. Og jeg må få liiidt styr på alt. For hygget mig, moret mig og slappet af osv, deeeet har jeg vist nået.
Og efter en skøn, hyggelig og sladder-fyldt damefødselsdag (med indpakket gave OG Kit’s selskab), er jeg hjemme i Roligheden. Med støvet gulv, ubetalte regninger og giga vasketøjs-net – men med et nyfyldt køleskab, trods alt. For snuppede lige en rundtur i parken og Rema1000 på vej hjem,
Men – på trods af, at jeg er bagud, snupper altså liiige en chiller, inden jeg går igang. 
Kaffe, bloglæsning og marcipanbrød – here I come.

6 Comments

Leave a Reply to A + K = ♥ Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *