Anne,  fjoller,  snaksnak,  snygge

Om at have moderlige evner før tid, og om at udnytte dem effektivt.

I tirsdags besøgte jeg ovenstående bløde babyfusser, som ankom til verden sidst i januar. Helt skøn, mild og sød var hun. Seriøst, ikke et eneste kny gav hun fra sig hele aftenen. 
Snakken overlod hun til hendes mor og mig – og det var mægtig hyggeligt. Tiden fløj, for barnets far agerede “ung pige i huset”; nussede rundt, lavede kaffe og biksemad, samt bragte stofbleer til udskiftning, mens vi sladrede løs. 
Moren er en barndomsveninde, der var nabolegekammerat med Kit, så hun havde allerede aflagt besøg. Baby lå derfor på vores mors hjemmehæklede tæppe da jeg kom, men efter en kort spisetur, blev hun overrakt til mig. 
Der gik noget nær en time, før jeg turde snuppe min ene arm fri, og endnu en før jeg overakte gaver. Men babyen, hun kiggede bare søvndrukkent op og klappede de blå øjne i igen. 
Jeg også næsten glemt de gaver igen – hovedpersonen var nemlig ikke at få øjnene fra. For har et væld af yngre kusiner og fætre, og har arbejdet som barnepige og i børnehave. Men det er ikke helt det samme. For hvor var det altså skørt at se en person, man har kendt hele livet, pludselig dele ansigt med 5 uger gammel baby.. samtidig med at man taler med det voksne ansigt, lige foran sig! Meget ambivilent og meget sødt. For ligne sin mor, det gør hun – men ej hendes sovehjerte, har hun arvet. Så morens eneste kvale var, babyen max vil sove 2-4 timer i streg. Men måske var dette dagen, hun fandt sin mors kærlighed til søvnen.
Ja, ellers var jeg enten kedeligt selskab, eller temmelig magisk! Det var hvertfald morens gæt, for jeg modtog en snapchat efterfølgende (i mit heldigvis børnefrie hjem), om at være babyhvisker.  Siden jeg fik hende over 18.30, havde hun nemlig sovet, og klokken var der nået de 23. Så hey; måske jeg er? Hvem ved – isåfald håber jeg ikke, den evne som sådan går på udløbsdatoen; kan jo være jeg selv får glæde af den, hvis man engang i fremtiden skal have børn selv.
Måske, jeg skulle prøve at lulle de morgenfriske håndværkere udenfor min opgang på mandag? Bare for at tjekke om det holder?
Det er da forsøget værd. 

8 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *