fjoller,  folk er freaks,  snaksnak

Jeg føler mig ambivalent når at..

Jeg:

.. bliver booket til en 15-20 vagt. Ret fedt at man stadig kan invitere folk på aftenskaffe eller vaske en maskine tøj. Men altså, de sidste to timers løn ville man jo også gerne have haft, right?

.. spotter en lækker mand på en café. Og indser når man står i betalingskø, at han er lavere end end mig selv. Brrh. Godt ham man har sig, er 186.

.. bliver himmelhenrykt over at have æg bagerst i køleren. Og indser de er over 8 dage gamle, efter de er spist. Altså, de smagte jo fint – men det ville da være federe at de var friske i følge de der fødevarefolk. Bare for egen værdigheds skyld.

.. når man får råbt “god røv, Laura, vi ses” efter sig, på gåturvejen hjem fra veninde i nattemørket. Og tænker: “Sejt. Hvem fanden er Laura mon?”

.. ser det sødeste barn i favnen på sin far. Og når han sætter hende ned, ser hans T-shirt med ordene: “Ja, jeg har en smuk datter. Og en bil. Og en pistol. Og en skovl”

.. når ukendt ny medarbejder på et bosted siger, at jeg “er smuk udenpå” – og hun er sikker på min sjæl også er det – “det viser dine øjne”, åbenbart. Og tænker: “En bizar kompliment, og sikkert pænt ment. Men.. det er mig og hende der har ansvaret for 8 beboere en hel aften. Håber sgu ikké, hun er på stoffer”

4 Comments

Leave a Reply to Nikki Lund Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *