antivoksen,  brok,  hjælp,  voksenpoints

Skeletter i skabet.

.. næsten bogstavelig talt. For hjemme ved mig pt., der roder der. Meget endda, hvilket må siges ikké at være mig. Det plejer ligesom at være Kit’s lod, og så plejer jeg at være pernittengryn nazi. Men pt. ligner mit hjem mere Jerusalems ødelæggelser.
Det startede i sidste uge, da jeg skulle have et nyt køleskab, på den der akutte ups-lågen-falder-af-måde. For det er begrænset hvor længe, man gider løfte sådan en af og på, hver gang man vil have en mad.
Så et par dages research på dba.dk, dukkede der et flot og næsten ubrugt eksemplar op. Men det viste sig, mit øjemål ikke er særlig fantastisk. For kom hjem med et stort, lækkert køleskab, som ikké passede ind i hullet. Pis altså. Så min kære kæreste fløj hjem efter sin boremaskine, og vi lod overskabet afgå ved døden.
Men sagen er så den, at netop overskabet er et af mine mange “tænk, den får jeg nok brug for en dag” rodeskabe. Og kæft, der var meget lort bagved kaffekrukken og mel/havregryn patentglassene, som står yderst. Jeg nævner i flæng; retro brødrister, jeg ikke vidste jeg havde, blender som ikke virker, kakaopulver jeg stjal fra min praktikplads i Skagen (3,5 år gammelt), skøre Disney dåser, hjemmelavet müsli i en Thise-skyr-spand med emballagedato fra 2014 osv. osv.

Og så fik jeg pludselig fnidder. GIGA fnidder. Helt hvor det kribler fra fingre og tæer, helt op i hjernen. For vidste jo godt, at de andre skabe også flød og gemte på et utal af ting, jeg ikke bruger. Og pludselig, kunne jeg slet ikke tage det. 
Så jeg talte til ti og skred hjem til min kæreste, spiste udemad og lod somom det ikke fandtes.
Men da jeg kom hjem tirsdag eftermiddag, tog jeg en dyb indånding og gik i gang.




Så her får I status på 1. halvleg:




Har følgende poser stående i stuen:


  • 1 styk med: Skæve og misfarvede tupperwares (9 styk + 7 ubestemmelige låg).
  • 1 styk med: Disneydåser og hærgede spækbrætter.
  • 1 styk med: Blandede ildfaste minifade med skår + lasangefad med indebrændte pletter.
  • 1 styk med: 3 vinkarafler, 1 rusten Bodum stempelkande, 1 mini termoflaske fra Søstrene Grene.
  • 1 styk med: Gammel brødrister + blender + dele til min forlængst udsmidte minihakker (?).
  • 1 styk med: Bestik med flyvrust, to gamle pander (havde 6?!) med ingen slip-let tilbage.
  • 1 styk med: Loppefund ala “sikke en bedårende lille glaskrukke med låg”-bras.




Har følgende ærinder klaret:


  • Sat afmonterede overskab i kælderen, så næste lejer kan få dem op.
  • Afleveret 2 poser tøj/sko til Genbrug (oprydningspanikken fortsatte lige til gaderoben).
  • Gået hen i “småtbrandbart containeren” med køleskabshylder/skuffe fra gammel køler.
  • Handlet nye tupperwares, spækbrækker og køkkenredskaber i Ikea igår. Og et rigtig fint bestik i Genbrug.



Så mangler ‘kun’ at:


  • Smide 7 overstående poser ud på losseren.
  • Gøre alle køkkenskabe rene, omrokere og evt. smide mere ud af de skabe, jeg ikké har nået (glæder mig ikke til krydderiskabet). Er I sindssyge, hvor er der mange krummer, støvfnug og krymmel-hjerter alene i bestikskufferne.
  • Gøre rent generelt. Alt synes slimet, rodet og støvet efter det her cirkus.
  • Gå ned med flasker.
  • Overveje om jeg tør gå i gang med skabet i gangen. Også kendt som “skeletskabet fra Helvede”
  • Ikke skyde nogle under eller efter processen (klart det sværeste).


Fååååårk altså.
I det mindste er køleskabet da pænt:




Ps. Hvem sender en husalf?

6 Comments

Leave a Reply to Fruen i Midten Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *