dagens humør,  jeg glæder mig,  snygge

Nu er der under en måned til..

Og jeg har allerede:



– Spist årets første Juleskum. Flere gange, vel at mærke.
– Sunget heeele “Højt fra træets grønne top” for en af mine borgere, hele tre gange, mens vi gik tur på gangen.
– Set årets første Julefilm – Arthur og Julemanden, faldt valget på.
– Set 1/2 sæson af Pyrus på computeren en nat, jeg ikke kunne sove.
– Fået tilsendt billeder af årets chokolade-julekalender, som vores søde Far altid udvælger motiv på og uddeler til os tre børn.
– Sagt: “EJ, hvor det dufter af jul” 1000 gange, når min kæreste har tændt sit gaskomfur med tændstikker.
– Arrangeret 1. søndag i advents-middag med familien, der dog falder allerede d. 20/11, da vi ikke alle sammen kan d. 27. Men pyt, jo før, jo bedre!
– Købt det først glas kirsebærsauce og blandet op i vaniljeskyr, bare fordi det smager liiidt hen ad risalamande, hvis man smider hakkede mandler på toppen.
– Hørt Kit’s og min Jul-playliste med alle Julekalender-hits fra 90’erne.
– Købt min kærestes 13 pakkekalender-pakker (mangler nu kun bånd og papir)

… Så’eh, fik jeg sagt, jeg glæder mig?

18 Comments

Leave a Reply to Rikke Sunds Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *