A,  der er altid noget at fejre,  dovenskab,  fjoller,  snaksnak

2016 på hæld: Opkast, perverterede vitser og fredagsvin.

Så er der fraklip – lige en dag forsinket. Igår blev nemlig brugt med en skøn dame-tur med vores søde mor, og jeg havde ikke nået andet end at stille de fyldte poser, før jeg var på vej afsted igen. Mit “så er jeg hjemme”-snap til Kit, blev nemlig kvitteret med en aftensmads-invitation, så efter få minutter var jeg ude på cyklen. Det var lige hvad jeg trængte til. Men ja så er det jo ikke indlæg, man lige får skrevet, når man ender med at tøsesnakke til 00.30.
Så bedre sent end aldrig, får I hermed det allesidste gak og gøgl fra 2016. 

Årets sidste uge gik nemlig med at jeg fik:


.. Vendt tilbage på job 3. juledag, til højtids-møre borgere, travlhed og kanelsnegle.

.. for så at opsnappe Roskildesyge på 2. dagen, hvilket betød mine nye, fine Magretheskåle blev indviet via opkast kl. 2 om natten, fremfor en lækker kagedej. Not nice. Men sov 18 ud af 24 timer det pågældende døgn, åd en hel pakke toastbrød og var frisk som en fisk dagen efter. Heldigvis. 


.. Fundet ud af, bordbomber ikké nødvendigvis bærer på børnevenlige vitser. 

.. Været til årets sidste familiejulefrokost, hvor grønlangkål må konstateres stadig at være min topfavorit på bordet. Kæffi, det smager ligeså godt, som det ser ulækkert ud. 

.. Drukket fredagsvin og sladret med dejlig veninde. 
.. Blevet genforelsket i Bertoia efter den er blevet lancheret i guld. A’men den er da flot. 

.. Spist deluxe stjerneskud af den bedste slags.

.. Tage på årets sidste “spot grimt julelys-pynt” roadtrip med min kæreste. Det er den sjoveste og hyggeligste tradition.


.. Fejret nytår med mine 3 yndlingsting: Gode venner, rødvin og ostebord. 

Håber I havde en dejlig udgang på året!

– A

4 Comments

Leave a Reply to Maria Hoffbeck Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *