PURE NICENESS,  snaksnak,  snygge

Torsdags-taknemmelig – sig det med saltlakrids.

“Hvor lyder det altså bare så dejligt, med jeres familie. Og så altså utroligt heldigt, at I har hinanden” sagde en kollega over aftensmaden i mandags. Hun hentydede til Kit, jeg selv og vores lillesøster. Og jeg kunne kun give hende ret. Tænk at vi er tre søstre, der er så enige om, at vi er hinandens alleryndlings. At vi kan hygge to og to eller alle tre, eller alle fem, hvis vi beslaglægger de gamles hus og leger “dengang vi alle boede hjemme”. 
Ordene hun sagde kom, da hun spurgte til mine planer for ugen, som vi så ofte gør til hinanden, og endnu engang måtte jeg melde, at der var familiehyggeri på planen. I stor stil. Sidst vi havde talt om familie, var nemlig en uge havde skulle på shoppingdag med min mor, blev budt til suppefest hos Kit, var på café med vores lillesøster og skulle med min kæreste på frokostvisit hos mine forældre dagen efter den pågældende vagt. 
Og det synes hun åbenbart var temmelig atypisk, og sikkert netop derfor sagde hun: “Nå, byder din uge ellers på noget hyggeligt? Er det hele familien, du skal have set igen?”, da hun spurgte.
Og det var det jo så faktisk. For tirsdag skulle søde Kit komme til spisning, onsdag skulle min kæreste og jeg besøge svigerfamilien og idag torsdag har den stået på fejring af Lillesøster E’s eksamensaflevering. Og nårh ja, så hopper jeg da lige fredag over, før jeg igen svinger mod familiens skød. Denne gang til en brunch på lørdag, hvor vores kære kusine holder 28 års fødselsdag. Dejligt, ikke?   
Men jeg kan jo egentlig godt se på min vennekreds, at det ikke nødvendigvis lige er sådan for alle. Nogle ser kun deres forældre ved højtider, andres søskende bor i udlandet, enkelte har aldrig mødt en af deres forældre og nogle er slet og ret uvenner. Så hold op hvor er det skønt, lige at blive mindet om hvor priviligeret man er. Det må man jo erkende, at vi er. For selvom jeg altid ser en veninde eller to om ugen, så er der ofte også en eller anden form for familie-hygge på planen. Også selvom vi har en fælles sms-tråd, hvor vi alle skriver, sender skøre links, viser Legobyggerier eller lækker mad frem, hele året rundt.
Og ja – hvem fanden gør egentlig det? Min kæreste synes det er skrupskørt og skruphyggeligt på samme tid. Og han har jo helt ret. 

Så nu hvor jeg er hjemvendt fra dagens dejlige søster-date, og ved jeg har endnu en familie-fornøjelse tilbage i ugen, er det taknemmeligt jeg læner mig tilbage i sofaen. Med en salt-karamel stang og en masse andet fornøjeligt fra den pose, jeg fik stukket i hånden ved datens møde. Hvorfor, jeg fik gaver? Fordi hun er sød, hende vores lillesøster. Ikke for nogen anden grund. Ligesom min storesøster er. Og alle de andre, med samme DNA i blodet. De er selvfølgelig også sure, irriterende og alt mulig andet ind i mellem. Men meget ofte bare søde. Ja, så heldig er jeg nemlig. 

Hvad med dig? Er du også familiemenneske?

10 Comments

  • Birgitte B

    Jeg er kæmpe familiemenneske. Så meget at jeg nogle gange tager en weekend ud af kalenderen og hopper på toget til Odense, for at hygge med min bror og svigerinde. Kh. Birgitte

  • ctrojborg

    Mig og mine søskende har også en fællestråd på SMS hvor vi snakker sammen stort set hver dag. Plus vi også skriver og snakker med hinanden to og to stort set hver dag. Det er så hyggeligt! Vi er glade for vi har hinanden når nu der ikke er så meget andet familie ��

  • MusicIsMySecret

    Dejligt, dejligt indlæg – det er ikke svært at fornemme, at I er familiemennesker lidt ud over det normale. 🙂 Det er jeg nu også – da min mor levede, snakkede vi i telefon mindst én gang om dagen, og nu har min far overtaget røret, når jeg ringer. 🙂 Selvom jeg har lidt langt 'hjem', rejser jeg over til min far og søster så tit det kan lade sig gøre, og i sidste weekend havde jeg besøg af min søster og hendes kæreste her i København. 🙂

  • Ida

    Jeg misunder jeres familie forhold utrolig meget. Det lyder simpelthen så rart og varmt.
    Min familie er lille og bor egentlig også tæt på mig, så vi ses også i hverdagene, men det er ikke det samme som jeres.

  • A + K = ♥

    Tak søde Tine. Det virker bestemt også til, at I er en familie der slet ikke kan undvære at have en livslinje til hinanden, trods den lange afstand 🙂 Det skinner altid i gennem i dine indlæg.

    – A

  • A + K = ♥

    Mange tak Ida, jeg er også enormt glad for, at vi er så heldige – det lyder nu også til, at du har et dejligt familieforhold, det med at de er lige rundt om hjørnet, gør altså en stor forskel (:

    – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *