brok,  fjoller,  folk er freaks

Jeg undrer mig over..

.. hvorfor hende, der ofte vasker tøj før mig, altid vasker i noget vaskepulver, der stinker umanerligt gennemtrængende af luseshampoo. Eller måske, hun bare slet og ret bruger lusemiddel? Må overveje at foreslå hende kæmning, nu hvor hun åbenlyst ikké er sluppet af med dem.

.. “Sunde banan-pandekager” overalt på instagram. Kan hverken lide opvarmet banan eller pandekager. Eller den der dut flødeskum ovenpå, man så må crimerideragtigt må “cheate sig til” nu hvor de er “så total healthy”.

.. At man må kalde sit barn “Kastanje”. Og “Altan”

… Folk der bruger 10-20 skrattende skod-snapchats pr. koncert de er til, fremfor at nyde musikken.

.. Voksne, der mener man kan bide af en banan og føre en alvorlig samtale imens. Det er jo umuligt, at abstrahere fra abe-associationen.

.. Det der med falske negle. Og øjenvipper. Medmindre man da har tabt dem. Altså, I har jo allerede et sæt? Man gaffa-taper jo heller ikke to ekstra arme på, medmindre man er amputeret.

.. Hvem der har besluttet at modeuge er fedt, og fået bildt blogverdenen det samme ind. Kæft, nogle åndsvagt kedelige videoer folk ligger op af catwalks.

.. Om nogle vil hoppe på Onkel Reje en våd aften i byen, fordi han er kendt? Eller er der grænser?

.. Hvorfor fanden der stadig er folk, der gerne vil rejse til månen. Hvad er det helt præcis, I vil deroppe?

.. Folk der hidser sig op over håndbold.

16 Comments

Leave a Reply to Piskeriset Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *