fjoller,  snaksnak

Mænd er fra Venus, eller hvordan det nu er..


Fem ting, jeg misunder mænd:


1) At man kan få skulderklap, ros og streetcredit i vennegruppen ved noget så banalt, at være god til at gætte og derved vinde 25 kroner på en oddset-kupon. Ville aldrig modtage synderlig applaus i en venindeflok; hvertfald ikke min.


2) At bunde en halv fadøl og bøvse højt og umotiveret ses som et talent, og ikke som et ufeminint, halvklammo uheld (undskyld).

3) At man kan blive hvid rapper, uden at være til grin. Udover Missy Elliot og Natasja, burde kvinderap jo være bandlyst. 

4) At hvis man er smågrim, kan man altid gro et skæg – det kan man altså komme langt med.

5) At man er fritaget for at føde. Jeg er ligeglad med dem, vis skræv åbner sig som en blomst af moderlige lykke. Not buying it! Jeg vil til enhver tid videregive ‘æren’, hvis det en dag bliver aktuelt. 





Fem ting, jeg gudskelov er fritaget for at tage stilling til som indehaver af XX-kromosom:


1) At skulle trække frinummer. Eller agere militærnægter. 

2) At stå ude i provinsen mellem valget om at være nørd, eller eje en scooter i 7. klasse. Altså nr. 1 er da klart at foretrække, men stadigvæk.

3) At forventes evner indenfor fodboldviden, håndværkerevner og porno hver gang, man møder en mandegruppe.

4) At skulle urinere i modvind på Grøn Koncert.

5) At kunne drikke en cocktail med sugerør, tage læbepomade på eller slå foden mod en dør, uden at skulle gøre mig umage for, ikké at ligne en tøs imens.

6 Comments

  • Kristine Frandsen

    Og hvis man har dobbelthage, så gror man også bare et skægt. Og man går aldrig rigtigt i stramt tøj, så ingen vil nogensinde vide, at man faktisk vejer 5-10 kg for meget.

    Den mulighed gad jeg godt have. Ville rocke the shit out of et nice fuldskæg.

  • A + K = ♥

    Godt ord igen, Lisa og Eve er også undtaget 😉
    Jeg har kun set en runde dansk x-factor da jeg boede hjemme, så er ikke bekendt med sidstnævnte, men du får lov at få hende på nådeslisten – I trust you B-)

    – A

Leave a Reply to Min Servicehund Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *