Anne,  Nyt køb

Jeg har brændt mig noget så grueligt..








.. på mit mastercard. De sidste par uger har det nemlig stået i flammer, for at forny min forårsgaderobe med nye lækre sager  til sæsonskiftet. 
Læderjakken der skulle blive årets sommerjakke, blev allerede gaflet på januarudsalg, men ellers er jeg ualmindelig dårlig til, at købe tøj uden for sæson. Synes det er ligesom at handle vin ind med tømmermænd; lysten er der bare ikke på samme måde, som hvis det er fredag og der vanker røde bøffer og man hører Backstreey boys for fuld hammer. 
Så småfryser jeg, synes jeg at lune cardigans, ankelstøvler og fine fingervanter frister – sommerkjoler er derimod ‘total ubrugelige’ og at der ‘jo først bliver varmt i august.. og tænk hvis jeg så ikke kan lide den til den tid?

Denne ensporede tankegang, betyder tilgengæld også, at de sidste ugers sporadiske soldage, har givet mig akut sommervibes. En gang blå himmel, grillduft i parken og en kold øl i solen, og så er jeg helt forårssolgt.
Måtte også lige nappe et hav af sommerlige krydderier i Tiger og 80% af “sæson 2016/17 fra Femina” i Genbrug til 2 kr. pr styk. 
Hvem end der afleverer det troeligt hver måned, skal have tak for billig og hyggelig underholdning; 15 blade for 30 kroner. Det er nemlig helt perfekt med sådan en gang damebladsfnidder til morgenkaffe i gårdhaven. 

Men altså. Ovenstående billedstorm er faktisk kun toppet af isbjerget – både en blomstret skjortebluse, en Only t-shirt, et par BH’er og strømpebukser er også røget hjem på hylderne. Ups. Og hurra. På samme tid. For hvor er det bare alt for skønt, at føle sig lidt fin i tøjet – både herhjemme, men også at have noget nyt at putte i kufferten til Milanoturen om sølle 9 dage 

Så er der bare at krydse fingre for, solen er kommet for at blive, også når jeg vender hjem igen. 


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *