jeg elsker det,  nice

Sommerspontanitet.


Noget af det bedste ved sommeren er den spontanitet, der ofte følger med det gode vejr.
Min lørdagsplan igår var egentlig ikke fastlagt mere end, at min kæreste og jeg ville til Fjordrock i Fjordmarken med tæpper og kaffe, og hvis vejret så holdt, et smut ind til Aalborg havn til Regatta fest. 
Jeg havde haft en af den slags nætter, hvor man ikke rigtig får sovet, men læst en tøsebog i stedet, så da jeg stod op var jeg noget groggy. Det var dog ikke noget Kim Larsen ikke kunne klare, så da jeg så stod og gjorde mig klar til dagens parkdate, slog det mig, at jeg havde meget mere lyst til en eftermiddagsbrandert, end noget andet. Sådan en hvor solskinsfregnerne får lidt ekstra baggrundskulør iform af røde kinder, man skåler med fremmede og hilser på folk i toiletkøen.
Så før jeg vidste af det, stod jeg i vinafdelingen i Kvickly og ringede til min kæreste, for at informere om at kaffe nu var skiftet ud med cava.
Det var han heldigvis mere end klar på, og vi havde en fantastisk hyggelig eftermiddag med et væld af andre ligeså festglade folk. Og da vejret holdte sig flot, fortsatte vi to-mandsfesten. Både til Regatta på havnen, hvor vi slingrede rundt mellem skibene og hoppeborgene, og videre på cafeen hvor et solidt måltid mad og lidt mere vin bevarede stemningen i top.

Først efter to ydereligere flasker vin på Cafe Klostertorvet, fik vi os taget sammen til at smutte hjem ad. Eller rettere, tage en taxa den ellers korte tur hjem, efter en tur i 7-eleven hvor der blev brugt 139 kroner på natmad. Det havde været den skæggeste og hyggeligste dag længe, så det hele blev gjort på rigmandsmanér, og holdt op hvor var det skønt, bare at vælte ud og direkte op i dyneland.

Og ja, det er netop det jeg elsker, ved sommer. Solen, stemningen og spontaniteten – for med sådan vejr, bliver en kaffedate jo snildt, til en ti-timers semi-brandert.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *