Uncategorized

10 julefacts om os.

1) Vi og lillesøster E, får alle pakkekalender af vores mor og far, selvom vi er 21, 27 og 31 år. Mor laver desuden til far og Kit til mor, og så får vi således alle pakkekalender.

2) Vi har hele året en fællessms-tråd, hvor vi alle fem skriver sammen hver dag, om stort og småt, sender madbilleder og sjove links eller planlægger samkomster. I december er den dog dedikeret til fremvisning af dagens gave og hvad der er skrabet i skrabekalenderen. Nogle vil mene vi er toptossede og indavlet interne (og de har nok ret), men det er simpelthen så hyggeligt.

4) Vi er begge suckers for glögg, risalamande og sovs, men kan ikke fordrage æbleskiver, nisseøl og småkager.

5) Vi tager som familiens eneste (endda ikke-folkekirkemedlemmer) i kirke hvert år, for at synge. Det elsker vi nemlig. De andre gider ikke med og sidde der som sild i en tønde, men om juletræet giver alle den fuld allan.

6) Ingen af os har rigtig pyntet op i år, men flagranken fra mor kommer alligevel altid op. Den er bare så fin!

7) Vi arbejder begge d. 23. december og nytårsaften i år, hvilket vi egentlig synes er hyggeligt nok – juleaften er tilgengæld hellig.

8) Trods verdens mest sirlige og omhyggelige mor, har kun lillesøster E arvet hendes indpakningsevner. Vi får “skrivekrampe” når vi pakker vores kæresters pakkekalendre ind og resultatet bliver kun lige akkurat hæderligt, trods vores anstrengelser.

9) Tilgengæld gør vi meget for, at vælge det rette papir. Vi har slæbt Starwarspapir hjem fra London og købt chokoladekalendre i Tyskland, der lige passede til temaet, som kurven havde det år. Det må opveje lidt, for det halvhjertede tape-kaos.

10) Ingen af os ønsker os cykelglatte stier og hvid jul – ever! Så tak til vejrguderne, for at tjekke ønskesedlerne.

No Comments

Leave a Reply to venterpaavinblog Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *