K,  mere af det,  snaksnak,  Uncategorized

Jeg sætter min ‘nej-hat’, som jeg vil

Jeg er ikke bange for at gå glip af noget længere. Det er faktisk lige før jeg fortrækker det. Jeg kan ikke sige, om det er en fase eller bare sådan jeg er nu.

For jeg har virkelig haft det sjovt. Danset på bordene, drukket stjålne ølsjatter med skodder i, brugt pengene, stået dingelende og lykkelig på toppen af Aalborg uden at falde ned og tusinde andre ting, som jeg bare ikke orkede at gå glip af.

Det lyder måske vældig dommedagsagtigt eller som om, at jeg er 80 år, men sådan er det egentlig ikke ment. Jeg synes det er befriende, at læne mig tilbage med en gigantisk kop kaffe, på en fredag, og bladre igennem diverse sociale medier, og se hvordan folk slår til Søren og rejser verden rundt, uden at mærke så meget som en snert af misundelse eller trang til at spæne afsted.

Jeg hviler i min kedelighed, og det er lige før jeg tror det klæder mig.

Det handler om at prioritere – der er trods alt kun 24 timer i døgnet, og før jeg bliver bedre til, at forvalte min energi er det her bare en fest.

At takke nej – til mig selv og andre, når det passer mig, læne mig tilbage og nyde den frihed det giver.

 – K

9 Comments

Leave a Reply to kreamusse Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *