Uncategorized

Pomfritter, flagermus og flyttesyn.

Så siger kalenderen 2018, og jeg har allerede streget 7-tallet ud i gårsdagens overlap-noter på job. Ugen mellem jul og nytår bød på en håndfuld aftenvagter, julefrokost med familien, gave-beundring, venindehygge og den endelige rengøring af den gamle lejlighed.

Hele den missære er heldigvis ude af verden idag, hvor jeg om en times tid skal til fraflytningssyn. Resultatet er ikke så vigtigt, og ved da godt, jeg nok må bøde for fugtskaden der kom, da min køleskabslåge spontant knækkede af i sommers. Herreste gud, bare jeg får lov at sætte min autograf på papirene og ikke skal tænke mere på det, er jeg såmænd glad.

Resten af dagen skal jeg nemlig nyde i selskab med min søde mor, på vores årlige café/udsalgs-dametur, hvilket jeg har glædet mig rigtig meget til. Vi er et perfekt duo, hvad angår oseri og timerne plejer at flyve afsted.

Om aftenen også byder på flere indkøb vides ikke, men skal ud at se på en DBA-sælgers reol ved en 20-tiden, og håber den er et match med kontordrømmene. Nu må vi se – det er hvertfald en dejlig start på januar, jeg har sat mig i for.

Og med en ny uge spændt for, får I naturligvis forrige uges fraklip.

Mine sidste 2017-døgn gik med, at jeg fx fik:

.. afviket julemaden 3. Juledag med noget ganske uhjemmelavet, udanskt og uautentisk.

.. tilgengæld fik jeg vovet mig ud i nyfixet karryæggesalat for første gang dagen inden.

..fundet en multifarvet magerflus. Min kæreste og jeg mener dog den var falsk – gul og rød er nemlig den delekombi, hvor vi får en favoritbid hver – jeg er så meget team red.

.. rengjort bag mit kommfur og fundet hårnåle, held-og-lykke-med-eksamen kort fra Kit anno 2015 og seriøse mængder hørfrø.

.. sat ild til en hund.

.. fået min fine Kingfisher op.

.. venindehygget på tiltrængt vis med takeaway, juleslik og sladder i massevis.

.. fejret nytår på job og teamet op med K og alle de andre søde bagefter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *