Streetart-kunst, en varm anbefaling.

Igår var en dag, jeg havde set frem til længe. Jeg havde nemlig aftalt med mig selv, at have mig-dag, solotid, hold-kæft-døgn – ja, kald det hvad du vil. Første dag uden nogle planer, der involverede andre mennesker eller job siden 3. november, var kommet.

Jeg ville derfor hygge mig. Samle op på ting. Ordne de sidste huslige sysler, jeg havde udskudt, afvaske og give min nye reol olie, hente tonic på bud i Netto, mens jeg hørte Anne Ragde på lydbog, lave lækker aftensmad og ikke mindst tage på Utzon til et arrangement, jeg havde glædet mig til.

Den fornuftige del af mine planer blev udskudt. Reolen fik kun en omgang olie og aftensmaden af den hurtige slags, grundet en pludselig, skøn og hyggelig frokostdate, og sådan går det jo tit, og hurra hvor var det skønt at kunne lave noget spontant. Men aftenaftalen rokkede jeg ikke.

Portrætfotograf og kreativist Søren Solkær var nemlig på plakaten, og skulle give en intens rundvisning i hans streetart kavalkade. Værkerne er delvist virkelige, delvist photoshoppet og viser forskellige streetart-artister sammen med et værk, de selv har skabt i gadebilledet.

Manden, der gik fra spejderdreng til hiphopper i de glade 80’ere, skulle arbejde i 15 år, før ideen til projektet opstod, og vejen til resultatet tog åbenbart sin tid. For sådanne artister, er åbenbart ikke så nemme at lokke ud af busken, kunne han fortælle og giver ikke nødvendigvis noget for et fedt repetoir med Björk og R.E.M i portefølje. Men det lykkes alligevel for Søren at lokke en masse folk med, og det var rigtig skægt at være med på sidelinjen.

Godt underholdt var jeg hvertfald (og de 30 andre med, fra deres latter at dømme), da han berettede om de forskellige kunstnere og billedernes tilblivelse.

Billederne og de delvis maskerede kunstnere var bla. fra Miami, London, Ukraine, Berlin og Aalborg.

Der var graffiti, stencils, hækling og miniature figurer.

Nogle artister var hemmelighedsfulde kriminelle, der bad ham møde op på aftale steder midt om natten, andre anerkendte gallerister på pension fra gaden og en enkelt sågar en advokat, der smed kontor-tøjet efter mørkets frembrud, og listede afsted på spraydåserne.

Et billede havde han brugt flere timer, 100 billeder af artisten og 50 af baggrunden på at redigere. Et havde taget den tid kunsteren kunne trygles til at stå stille, og ryge sin joint færdig. Alle portrætter, havde sin helt egen en fortælling.

Med andre ord var det en fantastisk sjov og festlig aften i selskab med Søren, som virker enormt sympatisk og jordnære kommentarer om familie og brombær-plukning gjorde det hele meget lowkey, trods hans imponerende CV og liv på farten.

Men selvom du ikke var der igår og fik historierne med, vil jeg alligevel anbefale dig at tage forbi udstillingen.

Den er netop blevet forlænget med en uge og slutter dermed først d. 14-1-18, så det er bare om at komme afsted. Jeg er hvertfald ikke i tvivl om, at jeg må invester i og læse projektets boglige værk inden længe.