A,  alder,  antivoksen,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  fest fest fest

Jeg glæder mig..

.. og som ovenstående sms-samtale med K bevidner om, er jeg ikke den eneste. De sidste dage har snakken gået på nye kjoler i tøsegruppen og “jeg glæder mig til bajere” snak på snapchat med resten af flokken.

Min søde kæreste fyldte, som nogle måske husker, 30 i december, og i aften skal det fejres. Når man fylder år d, 1/12 er det næsten altid umuligt at samle hele venneholdet pga. julefrokoster, familie-klippeklistredage og juledekorations-traditioner, og derfor har festlighederne næsten hvert år lagt i november, eller i det nye år, for at sikre fuldt gæstehold og det samme gælder i år. Og grundet bla. flytteri, Flensburg-tur, arbejdsweekender og andre gode menneskers fester, blev det denne weekend, valget faldt på.

Så jeg glæder mig! Det er nemlig så fantastisk, at jeg blev kærester med min kæreste, fordi han blev venner med den temnelig sammentømmeret “klike” af venner, som mig og K havde haft i årevis, da den ene af drengene tog ham med i byen i 2009.

På den måde, har jeg faktisk kendt 2/3 af festens gæster længere tid, end han har, og vi er i samlet flok et gigantisk, skizofrent gammelt ægtepar. Bortset fra et par løsgængere og nogle kærester, kender vi hinanden ud og ind, har enhver pinlig historie i ærmet, der har fundet sted i løbet af de sidste 10 år, og ses på kryds og tværs af hinanden.

Det er fantastisk skønt og indavlet, og alle de “halv nye” er mindst ligeså søde, så det skal nok blive en fabelagtig aften.

I skrivende stund er buffetten, snacksene og fadøls-ankeret igang med klargørelse på restauranten og min kæreste og hans bedste homie ude at losse sodavand og sprit af, så den frie bar også er i stand.

Jeg tilgengæld, har fundet saks, pincet, dullegrej og begge de nye kjoler frem. Så mon ikke Suspekt kan hjælpe mig med at vælge den rigtige, inden min kære mand er tilbage og vi drikker et glas vin og sætter kursen mod lokalerne? Blomster, pynt og balloner for 200 kroner, skal nemlig finde vej til at skabe stemning, og glæder mig så det bobler, for at sætte det hele sammen. Og når den del er på plads, er der også kun tilbage at slå til Søren og alle hans venner.

Natmadsbordet med pizza, chicken nuggets og mozarella-sticks, ordner tjenerne gudskelov også, så vi kan bare slappe af, når først festen begynder.

Det er godt nok luksus, og jeg håber sådan, at både ham og “vores” gæster får den bedste fest . Der er da hvertfald skabt rammer til at slå sig løs. Og så skidt pyt med, det blev forsinket – bedre sent, end aldrig, som man siger!

Håber jeres lørdag bliver skøn.

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *