Uncategorized

7 imponerende ting om mig!

Her til morgen vågnede jeg op til følgende artikel, på mit newsfeed: “10 imponerende ting om Prins Henrik”. Dertil tænkte jeg, at sådan en liste, burde alle afdøde have stående som en ekstern gravsten. Ville være meget federe med en gåtur på kirkegården, hvis man kunne se Oda Hansen var killer til at lave boller i karry med bind for øjnene og Flemming Sørensen kunne bøvse alfabetet bagæns. Men det bliver næppe en realitet, sådan lige, at få den idé gennemført.

Derfor besluttede jeg mig for, at udarbejde egen liste. Hvis nu, det skulle ske, jeg blev kørt over i morgen, er den nået til verden.

Jeg er dog ikke så imponerende som Henrik, og har nok heller ikke udviklet mit fulde potentiale, efter kun 27 års levetid af geniale og flatterende bedrifter.

Derfor får I 7 bud, på egne ideer til en sådan liste, om min bedste ven mig selv – lidt har som bekendt også ret:

7 x straight up skillz ala A:

1) Medfødt evne til at kunne have hele min knytnævne i munden. Alt fra fødselsdage, personalestuer, diskoteker, fester mv, er denne fantastiske og brugbare talentblevet fremført, til stor beundring.

2) Jeg har formået på “overlevelsestur” i 9. klasse, endt fem kilometer udenfor stjerneløbs-kortet. Det fandt lærene pænt imponerende, da jeg og min gruppe ringede fra venlig landboers telefon, og ikke helt anede hvordan vi kom hjem til lejren.

3) Jeg har ædt en halv beef Wellington over en håndvask, i en nytårs brandert, efter tre retters menu tidligere. Og nok cirka tusind øl.

4) Jeg har smadret min iphoneskærm fire gange på 1,5 år og fået nyt Mastercard tre gange siden marts. Kunne snildt vinde DM i distræt.

5) Jeg har på uforklarligvis i mine teenageår fået rygtet at have kogt en kat, og jeg forstår til dato ikke hvordan. Men hvis vi nu siger, det var mig, er det da ret imponerende, at man kan være så stor Krummefan.

6) Jeg har formået at kaste op i en hjerteform, foran det hotel, som min kæreste arbejdede som sanitetsmedarbejder og dermed bræk-fjerner på, flere år før vi mødtes. Det er da ret romantisk.

Og mig og K synes faktisk, opkastet var så pænt, vi fotograferede det.

7) Jeg laver en sygt god flæskestegssovs. Ikke med bind for øjnene godt nok; den har Oda helt for sig selv.

Hvad med din liste? Fortæl fortæl!

10 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *