Jeg har sovet på 4. sal i nat.
Det gør jeg faktisk ofte. Vinden lyder så voldsom her oppefra. Den hiver og slider i bygningen, og får vinduerne til at larme, så jeg tror de giver efter. Jeg forstiller mig alverdens ulykker, mens jeg ligger omringet af mørket og lytter. Jeg faldt da heldigvis i søvn, engang efter klokken 2 var blevet til klokken 3. Fik sågar noget der minder om 6-7 timers urolig søvn.
Det har dog ikke været nok til, at motivere mig til, at stå op. Det betyder, at jeg i skrivende stund befinder mig under den varmeste dyne. Dynen der dufter af ham. Af søvn, tryghed og varme – og det gør det så svært, at få hevet mig op.
For det skal jeg jo. Jeg har 40 timers arbejde lige foran mig. Jeg lever af at arbejde ude. Lidt ligesom et cyklende postbud, bare jeg leverer praktisk hjælp til syge, svage og døende voksne – og måske endda også en smule omsorg, når der altså er tid. Om sommeren er det magisk – solskinsfregner, musik fra udendørskoncerter, stemning og korte ærmer.
På en dag, som i dag, er det en anden sag. På en dag, som i dag, ville jeg helst kunne blive her.
4 Comments
Maude
Elsker-elsker-ELSKER at sove i blæsevejr. Også selvom vi kun bor på 3. sal…. ❤️
Tine
Dejligt indlæg! Du er altså mega sej i mine øjne – dit arbejde er så vigtigt, og det er kun naturligt at dynen trækker lidt mere i disse dage – det gør den vist for os alle! Jeg elsker nu at sove i blæsevejr 🙂
Kristina Krille
Sikke en smuk solgang *hjerter*
Anette
Varme dyner er dejlige
40 timers arbejde…. ?
Det sejt med jer som cykler rundt og giver omsorg.
Meget smukt foto