Afbræk

Jeg har brugt den sidste uge på at ligge i fosterstilling. Jeg har vundet i influenza-lotteriet endnu engang. Det er faktisk kun en måned siden jeg sidst var nedlagt. Det ligner mig sket ikke. Jeg plejer ikke sådan, at gå og skrante, men denne gang har jeg været hårdt ramt. Kan ikke mindes, at have haft feber på sådan et niveau, mens jeg har været voksen. Og gudskelov for det. Jeg egner mig ganske enkelt ikke til det – som om, at der er nogen som gør.

Fordelen ved at være så syg er, at jeg slet ikke har haft tid til, at være plaget af min sædvanligt dårlige samvittighed. Når jeg endelig er sygemeldt jeg er nemlig altid ved at gå til, af dårlig samvittighed – som om jeg på en eller anden måde er uundværlig på mit job, hvilket alle og enhver jo ved er løgn. Det er der jo heldigvis ingen der er. Det betyder så også at jeg har lovet mig selv, at jeg bliver hjemme til jeg er ægte rask denne gang, og ikke bare til jeg kan stå oprejse, hvis jeg er dopet. Det kan kollegaer, de svækkede borgere og jeg selv egentlig ikke være tjent med. Blev der sagt.

Nå, men jeg vil egentlig bare fortælle, at jeg og vores dejlige veninde tog et lille afbræk fra verden for et par dage siden. Vi kunne låne en bil, og jeg havde et gavekort til en overnatning.
Før vi får set os om, er hun mor til to, så vi nød lidt ekstra kvalitetstid, bare os to. Det er jo ikke altid nemt med job, børn, hjem, kærester osv.

Vi er nemlig den type veninder, som ikke kan få nok af hinandens selskab. Det er ikke sjældent, at klokken bliver efter 2, når vi mødes til en kop aftenskaffe. Selv da vi boede sammen – for efterhånden 12-13 år siden, var et par timers snak aldrig nok. Den gang var det dog lidt mere ligegyldigt, hvad tid vi kom i seng, da forpligtelserne i vores liv var ret ubetydelige sammenlignet med nu.

Vi ankom til Grenaa først på eftermiddagen. Hvor vi slenterede rundt i gågaden til vi fandt noget smeltet ost, som kunne udgøre vores frokost. Efterfølgende var det tid til, at tjekke ind. Hotellet var ganske gammeldags, duftede af svømmehal og der var gratis te og kaffe i ankomsthallen. Vi blev vist til vores værelse. Der ventede en gigantisk seng – blød som smør, og med pyntepuder af mørkerødt satin. Hvilken fryd.
Vi var heldigvis enig om et lille hvil – smeltet ost og køretur kræver lidt kræfter, jo.

Efter et par timer under dynenerne blev vi enige om, at vi ikke gad ud og spise vores aftensmad. Så vi trawlede internettet for take-out. Vi endte med at hente noget thaimad og cola fra Netto. Det ville jo være dumt ikke at udnytte, at vi havde en bil ved hånden.

Efter rovet var i hus fandt vi tøsefilm på tv’et og satte os til rette under dynerne.
Det var en perfekt afslutning på en afslappet dag. Vi nødt til fuldeste, at vi ikke skulle hver til sit og kunne snakke os i søvn.

Morgenmaden blev indtaget på hotellet, før det var tid til, at vænne næsen mod Aalborg igen. Tænk, at et døgn kan gå så hurtigt, i så langsomt et tempo. Det er en fornøjelse uden lige, og jeg håber vi får chancen for, at komme afsted igen engang.