A,  der er altid noget at fejre,  Nyt køb,  Uncategorized

Solskins-kage, en ny polsk beboer og pink’ lakridsæg.

Sidste uge var en dejlig en af sin slags – som K skrev i sit indlæg igår, gør det der solskin altså noget ved en, og jeg tør tro på, at læderjakken bare nogenlunde snart kan komme frem fra gemmerne og at et glas vin på altanen, er inde for rækkevidde.

Jeg har hvertfald haft lyst til sommerlig mad – fisk og skaldyr er altid et hit, især med sovs og kartofler og den “fælde” er jeg falder i tre gange i ugen. Et sikkert tegn på, foråret er på vej!

Og derfor har jeg også fået købt mig en ny cykel på DBA, som jeg knuselsker. Nu er vejret her, og pengene fra Skattefar brændte i lommen for at flyve op, til netop det formål.

Cyklen var ment som en julegave til en datter, der fik forlænget sit udlandsophold i vinters, hvilket gjorde at sælgeren havde den stående fuldstændig urørt og tørt siden november. Og han var noget så sød, den polske far, der både justerede højde og det hele.

Dertil fik jeg vidunderet til 1600 fremfor 2700, og oven i det, kommer tilkøb af skærme, lås og bagagebærer, som jeg ikke slap en krone for. Så kan man kun være lidt ekstra lykkelig i sit nordjyske kræmmerhjerte. Især fordi hun tilmed, er så megamega fin?.Den og meget andet er derfor at finde i ugens filmrulle, som kommer her.

Dagene i uge 11 gik med at jeg fik:

.. været på en dejlig dateaften til laksefest og biograf-event på “Every day”, som viste sig at være rigtig fin og fortryllende.

.. blevet trakteret på fineste vis af søde K, inden aftenvagt.

.. opkaldt cyklen efter pigen, der skulle have haft den. Så jeg præsenterer hermed: “Det Polske Lyn Izabelli”. Det lyder også tilpas “proletar Tour De France” til mig.

.. venindehygget og sladret i timevis tirsdag, helt uden at løbe tør for taleemner til vi sås torsdag igen.

… der blev jeg nemlig budt spontant forbi til Mousakka, og det takker man ikke nej til. Fantastisk og afslappende med gamle venskaber, hvor tiden altid flyver sammen.

.. indledt tidlig påskeægsjagt til egen aftenvagts-gufskål.

.. snuppet endnu en gang fantastisk fiskevalg, denne gang på BlaBla.

.. forsøgt mig med sommermad til et dejligt tøsebesøg fra KBH.

.. været til et spændende foredrag på Create, med min søde kæreste.

.. blevet mindet om, at alt smager bedre i solskin.

5 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *