A,  anbefaling,  bøger,  kender du det,  nørd

Strøtanker fra en muggler.

I foregårs så jeg “Harry Potter og Hemmelighedernes kammer, live koncert” i Musikkens Hus. Så også 1’eren forrige år; det er altså bare så flot og magisk med musikken, og at mærke hele salen juble og buh’e i kor undervejs.

Også selvom det ikke er længe siden, jeg som sådan har ‘haft filmen kørende – faktisk holdt min kæreste og jeg HP-marathon i sommers og gør det temmelig ofte. Sagen er bare den, at jeg aldrig ser noget uden at rende og brygge kaffe, bladre i magasiner, lægger vasketøj sammen 30 minutter efter start, eller tjekker blogs på mobilen. Så det var første gang, rigtig længe, at jeg rent faktisk så filmen. Jeg kan virkelig ikke fokusere på tv i over en time, medmindre jeg er bænket på biograf-måden, og kan slet ikke forstå begrebet serie-bingewatching.

Men her var den gamle kending i fuld fokus og jeg nød det. Det satte derfor en masse tanker igang, og jeg kom sådan til at tænke:

.. hvor meget jeg vil elske at have en husalf. På den frivillige måde ala Jeg-forguder-dig-Harry-måde. Og aldrig mere skulle støvsuge. Ever!

.. at Tom Felton og Spike fra Buffy, egentlig må have samme stylist.

.. hvor meget jeg som barn, ville have haft glæde af at eje Fawkes’ tåre på flaske, med alt den falden på cykel/løbehjul/rulleskøjter.

.. at Glitterik rimer på dillerfræk. Og at det er en katastrofe, så snart man får det på hjernen, resten af filmen.

.. hvor meget, jeg ville fedte mig med til forfester hos Weasley tvillingerne.

.. hvor mange muligheder polyjuice-eliksir ville give kærester, for at buste deres utro partner, big ugly time.

.. procenten af fravær jeg ville have i Qudditch, og hvor ofte, jeg skulle forklare mig hos mit kollegieoverhoved, grundet højdeskræk, flyfrygt og trykken for øre.

.. hvor mange penge, jeg ville spare, hvis “reparo” ikke kun gjalt brilleglas, men også iphoneskærme.

3 Comments

  • Anette

    Ønsker også frivillig husalf….. og ugle post.

    Tror kun flyvning er obligatorisk år 1, derefter er det vidst noget man går til… hvis interesse…. men første år ville vi have nogle problemer sammen.

    Chokolade frøer der hopper ??

    Jeg ville elske at lære at male og fotografer troldmandsbilleder…. tror du det er et fag på Hogwards? Deres version af billedkunst.

    Og tænk så hvis der faktisk findes en parallel verden som i Harry Potter…..

    • venterpaavin

      Puh, jeg er ikke god til vingedyr, det tror jeg, jeg springer over ?
      Tænker spådom næsten er det mest flyvske og kreative fortolkningsfag? Jeg ville nok være størst fan af forvandling, magiens historie og mugglerstudier. Talmagi, flyvning og Dyrs pasning og pleje vil gengæld ikke være sagen :p

      – A

      • Anette

        Vil gerne have magiske dyrs pasning og pleje… tror jeg.
        Men helt sikkert talmagi og historie og mugglestudier…. forvandling lyder også sjovt….
        men tror ikke jeg til spådom og det vel heler ikke det samme som at lave malerier der bevæger sig.
        tænke hvis man lavede en højskole uge med hogwarts tema, og fag….

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *