A,  anbefaling,  smukt,  Uncategorized

Oplevelsesrigdom, en håndfuld anbefalinger.

Jeg er så heldig at bo i en by, der aldrig sover på den kulturelle, underholdende og oplysende fløj. Udover Nordkraft, Aalborg Zoo, Stadion, samt fx Aalborg Streetfood’s udstillings-haller og bibliotekets arrangementer, udnytter jeg også yderligere alle midlertidige shows og tilbud, jeg kan støve op.

Jeg vil derfor præsenterer nogle af de oplevelser jeg har haft de sidste to måneder, som har gjort særligt indtryk. Nogle af dem, er desværre ‘udgået’, men giver et indtryk af hvad dens portal kan byde på.

Håber nogle kan få glæde af nogle tips; I må hvertfald gerne dele jeres!

Karlson på Taget, Aalborg Teater.

Hvad gik det ud på? Astrid Lindgrens klassiker i moderne fortolkning.

Hvorfor var det fedt? Fordi det var ufattelig velspillet og ufattelig morsomt. De formår altid at underholde til voksne publikum ligesåvel som børn, til disse forestillinger og manuskriptet var med perfekt respekt for originalen.

Kostede det noget? Ja, 150 kr for voksne, 80 for børn.

Kan jeg nå at opleve det? Desværre ikke, men de blænder op for nye børneshows løbende.

“Black Panther”, Biocity.

Hvad gik det ud på? Den nyeste Marvel film i rækken udkom, denne gang med The Black Panthers historie.

Hvorfor var det fedt? Fordi, det er det altid. Og musikken og ur-stemningen i nerop denne, var helt anderledes end i de andre “storby”-eventyr.

Kostede det noget? Ja, almen biografpris.

Kan jeg nå at opleve det? Yes, go go!

 Harry Potter in concert, Musikkens Hus.

Hvad gik det ud på? Harry Potter 2 på storskærm, akompanigeret af det originale symfoniorkester, der spiller alle melodier live, hele filmen igennem. Og det er næstem konstant, da alle lydeffekter er med instrumenter.

Hvorfor var det fedt? Du får et helt specielt indblik i skabelsen af filmen og det er vildt flot musik. Samtidig er det fantastisk at gense en film, hele publikum kender plottet på. Der klappes, buhes og hujes i flok, og stemningen er høj!

Kostede det noget? Yes, og det er en kende dyrt – mellem 250-500 pr. billet alt efter plads, mener jeg. Jeg var så heldig, at være inviteret.

Kan jeg nå at opleve det? Yes, 3’eren bliver vist til efteråret, og resten af serien de kommende år.

Foredrag om evolution, Create.

Hvad gik det ud på? En sød, dygtig studerende på kandidat-niveau, redegører for jordens tilblivelse med slides og videoer.

Hvorfor var det fedt? Fordi du får en DR2 dokumentar serveret live – og der er fri kaffe.

Kostede det noget? Nix, kun et medlemskab UNF

Kan jeg nå at opleve det? De holder foredrag året rundt, og har ofte gengangere på årsbasis. Alle er gratis, når først du er indmeldt.

“Hver dag”, forpremiere, Biocity.

Hvad gik det ud på? Ny kærlighedsfilm, serveret til billige penge.

Hvorfor var det fedt? Fordi jeg ikke kendte den, og ikke havde betalt fuld pris for den ellers – genren er ikke så meget mig. Men det viste sig at være en virkelig fin fortælling, og jeg strøg ud og købte bogen ugen efter.

Kostede det noget? 50 kroner.

Kan jeg nå at opleve det? Ja, den går stadig, nu til almen biografpris.

Foredrag m. Anderea Heilskov, Studenterhuset.

Hvad gik det ud på? Andrea kom og fortalte om at vælge en alternativ livsstil, og flyttede for 7 år siden med sin mand og fire børn ud i ødeskoven i Sverige. Kun med hvad de kunne læsse i bilen, og uden el, internet eller nogen viden om livet i isoleret tilstand.

Hvorfor var det fedt? Fordi Andrea fortæller den sande historie. Og om hvordan det ikke blev ren idyl. At de måtte se sig slået, da vinteren kom. Og om hvordan skovens folk kom dem til undsætning. Og at det kán lykkes, at få et andet liv, hvis man tør.

Kostede det noget? Nix.

Kan jeg nå at opleve det? Andrea holder foredrag et par gange om året i Danmark, så det er med at holde øje.

Spejludstilling, Kunsten.

Hvad gik det ud på? At opleve hvordan spejle kan bruges i et bredt spektre.

Hvorfor var det fedt? Fordi jeg formåede at blive forvirret og højdeskræk i den minimale multi-spejlbox, da døren lukkede i. Og dertil også fordi, jeg så Pistoletti’s fremførelse af spejlsmadring sidste år (som i øvrigt stadig er udstillet til og med 2019). De to oplevelser har en sammenhæng, som jeg gerne ville opleve i samme ombæring.

Kostede det noget? Almen indgang er 90 kr.. Jeg har dog klubkort, og giver 450 årligt for et ‘plus-one medlemskab’ til både der og Utzon-centeret.

Kan jeg nå at opleve det? Ikke i Aalborg, udstillingen er rykket videre – Pistolettis består, som nævnt, endnu et år.

… Kunne du lide indlægget? Så tjek evt de tips for de to sidste måneder, jeg allerede har lavet indlæg om. Fx om Danmarks Industri museum her , om Musical på Det Hem’li’ eller på grafitti-udstilling på Utzon.

5 Comments

    • venterpaavin

      Sikke en sød kommentar ?? Jeg har heldigvis en meget god flok bekendskaber, der er friske. Teaterturen og forpremieren fandt min lillesøster på, min kæreste inviterede mig i Musikkens Hus og turen på Kunsten var min studieveninde med på, fordi vi har været der sammen før. Er sjældent alene afsted, men foresdraget med Andrea tog jeg fx solo. Kede mig, gør jeg sjældent ?
      – A

  • Mette

    I januar 1972 gik jeg i 2. klasse på Vejgaard Østre Skole. Klassen på Aalborg teater netop for at se Karlsson på taget. Midt i det hele blev lyset tændt og forestillingen stoppede. Teaterdirektøren kom ind og meddelte at kongen var død og at resten af forestillingen var aflyst. Når man går i 2. klasse er man ret ligeglad med den slags og som jeg har fået fortalt det, varede skuffelsen over den manglede afslutning på forestillingen meget meget længe. Nå det var bare lige en lille oplevelse der poppede op i erindringen i forbindelse med dit indlæg 🙂

Leave a Reply to Mette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *