Aalborg er – ikke overraskende – den by i Danmark der huser flest værtshuse. Små brune værtshuse, hvor der rafles, betales med kontanter og hvor flaskeøllene er kælderkolde.
Selv har K og jeg, særligt i vores storhedstid, brugt adskillige timer på bla. DownTown, Viktoria, Tempo, Westend og Smedekroen.
Derfor var jeg svært begejstret over, at se “Det Brune Aalborg” på hylderne op mod jul, og vidste at før eller siden, skulle jeg læse den. En værtshus-guide skrevet af to lokale, som har besøgt en håndfuld steder og fået stedets bedste historier med, eller delt deres egne våde aftner derfra. Hyggen, bar-værterne og ikke mindst Thy-øl, samt oplysning om stedet har overenskomst, er der lagt vægt på, så læseren ved, hvad de kan forvente af pågældende sted.
Det er da et must-read!
Men som med så meget andet, går ting jo i glemmebogen, og først da jeg så, at “Aalborg Historiske” havde booket de to forfattere til er foredrag, dukkede bogen op igen på lystavlen.
Så det blev skrevet i kalenderen fluks, så selvom det nok er en måned siden, jeg fandt eventet, kom jeg afsted.
Det blev en fantastisk hyggelig aften, hvor de to meget forskellige forfattere både fortalt om ideen, skabelsen og resultatet af deres foretagende. Og de læste både dele af bogen op og grinede sig gennem egne beretninger om, da de snaldrede cyklede i modvind til Visse, efter at have været Vejgaards beværtninger rundt.
De har skrevet bogen kombineret med et varetagelse af et politisk embed (Rasmus), og et fuldtidstudie, samt job som historisk rundviser (Anders), så de har en del morsomme anekdoter om hvordan de nåede det hele til tiden. Det var ikke nemt, og de medgiver, der blev hakket en hæl og klippet en tå.
Det ulønnede arbejde var meget vigtigt, samt støtten fra fonden “Mærkesag” til tryk og grafik og ikke mindst de frivillige distribører. Det har nemlig været essentiel, for at projektet skulle lykkes, og udaf de to timers foredrag, bragte de også en stor del ros til disse mennesker.
Kravet til denne nonprofit skyldes, at hver en krone af salget går til byens største hjemløse cafe, Café Parasollen. Her koster dagens ret en flad tyver, et bad og et nyt sæt genbrugstøj er gratis og der er mulighed for både kaffehygge, en lur eller hjælp hos gadesygeplejersken. Det er for alvor noget der batter, når man bor i en af de lande med flest hjemløse pr. indbygger (forsat stigende), og hvor vi har midlerne til at løfte i samlet flok.
De første 50.000 kroner er hentet ind, så man må sige salget har gået dem rigtig fint – selv skulle jeg også have et eksemplar på hylden. Ikke bare fordi det støttede ovenstående, men også fordi det vækker et ton af minder og er en skæg og velskrevet lokalhyldest at have på hylderne.
Skal du have en, kan du læse om fremskaffelse heraf lige her!