Uncategorized

Tak far.

.. fordi du lærte mig, man altid kan drikke af mælkekartonen bag køleskabsdøren, når mor ikke ser det. For sådan er det med meget i livet, hvis man ikke opdages, er det jo næææsten ikke sket.

.. at gide holde mandeklub med min kæreste, jeg bliver bare aldrig en ligeså interesant tilskuer, til de der halvvejs monologer om AaB, cykling og motorcykler, som du er.

.. for at smører min madpakke hver dag, også da jeg var fyldt 18 og gik i 3. G. Alle var ret misundelige, og jeg forstår det godt.

.. altid at ville lege brydekamp med os og alle vores 9 kusiner og fætre til familiefødelsdage, fremfor at drikke kaffe ved voksenbordet. Selv i år d. 20 maj, havde du kilde-hænderne i siderne på de to yngste, mens vi andre sad og var ægte voksne – det er så hyggeligt, du altid er den sjoveste at hænge med. 

.. at du om formiddagen d. 24. december gad at køre helt til Aalborg efter en gave, fordi (kørekortsløse) idiot-mig, havde glemt min sidste kalenderpakke der skulle åbnes sammen med alle andres til fællesbrunch. Også selvom du stod midt i forbedredelserne til morgenbordet. Det var så sødt gjort!

.. at give en troen på kilden til evig ungdom er i familien, og pludselig springer ud. At jeg som 27 årig har flere kragetæer end dig, er vildt, din flotte fyr.

.. for de utallige øgenavne du lærte os som børn om alle vi kendte, og pinlige rim om vores lærer, fordi du tit synes vi havde ret og ikke dem.

.. for at lade os få dyner med i sofaen, og tilmed spise røde pølser og pomfritter der, foran Tv’et, når mor var til møde.

.. for at forsikre om, at vi altid, altid ville kunne ringe til dig, og lige meget hvad, altid vil kunne stole på dig. (Og står jeg en skønne dag, med et lig på Aalborg Havn, jeg ikke kan løfte ud af bagagerummet, er det stadig dig, jeg vil ringe til. Men satser på, det ikke bliver relevant, bare rolig).

.. for at riste rugbrød alle morgner og trods store kvaler, stille ost frem i stakkevis på morgenbordet. Og næsten ikke skære tænder de senere år, når vi åbner en ny brie.

.. for at være ligeså vild med vores dejlige mor, som vi børn er.

.. for de utallige cykellapninger, vi har budt dig gennem årene og stædigt nægtet at lære selv, og som du har varetaget i alle SU år, hvor du stadig kom forbi, fordi synes cykelmanden var for dyr.

.. for uundgåeligt at levere en snackpack med frossent kød, småkager og figenstænger fra køkkenskabene, til mig i bryggerset, hver gang man er på vej hjem fra et besøg.

Du er utvivlsomt den bedste far, jeg kunne ønske mig – og godt, du blev glad for gaven!

 

 

Hvad med jer derude, har I fejret en far idag?

(Psst. Mere af samme skuffe? Læs min Mor’s dag hyldest her!)

4 Comments

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *