A,  afslapning,  anbefaling,  ferie,  Uncategorized

Parisferie på 5000 kroners budget og 8 tips hertil.

Så(!) fik jeg sat mig ned og strikket et ordenligt Paris-anbefalingsindlæg sammen til jer, som I har været så søde, at efterlyse. Vi var der i fire døgn, aka. tre overnatninger, fløj fra Aalborg, havde ingen øvre grænse for hvad vi måtte bruge. Vi fik dog en skøn ferie for under 5000 kr., med alt hvad hjertet kan begære –  men mere om alt dette i det nederste afsnit.

Først vil jeg smide mine varmeste anbefalinger til 8 dejlige oplevelser i byen, og slutteligt får i budgettet for alle dage, faktisk mere eller mindre ned til mindste detalje.

Skulle der være spørgsmål, må I endelig skrive dem i kommentarfeltet, og ellers tjekke indlæggene fra dag 1dag 2 og dag 3 for at se flere billeder og mere stemning. Dag 4 var nemlig mest præget af hjemrejse ink. gaveshopping og lufthavnskiggeri, så selvom det nu også er hyggeligt, blev den dag er sløjfet på dagbogs-fronten.

Mine 8 tips:

img_0578-1

  • Disneyland – kliche eller ej, så er det en fuldstændig overvældende oplevelse at være i Disneyland. Det svarer til en lille dansk landsby arealmæssigt, og fremfor bønder og Spar-købmænd, er der fyldt med eventyrfigurer, skjulte labyrinter, fortryllende vandfald og skyskraber-høje slotte. Vi tog derud en mandag: Billigere billetter, færre mennesker = win. Bestil i god tid på nettet.

img_0563-1

  • Pathe Wepler Cinema – billetterne er (som I kan læse længere nede) billige, benpladsen enorm og man kan købe både is, salt og søde popcorn og slik til gode priser. Så er du i bif-humør, svigter vejret eller har du tømmermænd, er det perfekt. Vi tog derind en søndag, da det meste er lukket om aftenen dermede denne dag. (Tip: Husk at vælge film listet med “VOST” for originalt sprog, fremfor franske stemmer).

img_0548

img_0551

  • Shakespear & Co., bog-handel og bog-cafeen – fantastisk mekka for litterære nørder, med lækker mad og total Harry Potter stemning. Man må ikke tage billeder indenfor, men snød mig til et enkelt, i kan se i dag 2 indlægget her. Der er fri entré, men forvent 10-15 minutters kø.

img_0511-1

  • Royal Palais – 1 stjernet Michelin restaurant i fantastiske omgivelser. Har overvejet et fuldt restaurant indlæg herfra, fordi det var så uovertruffent og fyldt med overraskelser. Tænk at bestille en forret og en hovedret, og få fire retter oveni. Det er altså det, der gør, at disse steder kan noget helt andet. Dette er i øvrigt den eneste oplevelse jeg ikké har betalt for, da min søde kæreste inviterede mig ud. Husk bordbestilling! Vi sad der fra 19.30-23.

img_0477

  • KLM – fly. Vi havde en kort mellemlanding fra Aalborg og endte derfor på en fin rejsetid på 3,50 timer. Bortset fra en lille forsinkelse pga. bagage-problemer ved mellemlanding på hjemvejen, var service i top. Vi fik desuden på begge flyvninger af 45 minutter både en snack (udrejse: sandwich og citronkage, hjemtur: wraps og småkager) og en valgfri drikkevare (sodavand, kaffe, vin mv) uden beregning.

img_0482-1

  • Hotel Viktoria. Billigt og med god beliggenhed. Ligger desuden på en blind sidevej, belagt med ene af hoteller, så der er komplet nattero, selvom det ligger lige op af pulserende cafe og natteliv. Vi havde vinduet åbent og sov perfekt, selvom jeg ofte sover meget uroligt.

img_0531-1

  • Chokolade museet. 3 etagers pure choko-love med smagsprøver, kakao-koppe udstilling, opskrifter, skulpturer i chokolade og historiske beretninger. Go there! Vi betalte i døren.

img_0597-1

  • En sejltur på Seinen – det ér bare hyggeligt! Og tager i den 20.45 får I at se der, hvor lyset i Eiffeltårnet tændes. (Husk at bestil hjemmefra – vi kom i god tid for at drikke et glas vin i bådbaren først, og så folk blive afvist til både vores cruise og cruisen før og efter.)

Ophold og forbrug (mad, shopping, transport).

For at sige det mildt, lever vi som konger når vi er afsted. Forstået på den måde, at vi frådser og ikke sparer på noget, men ikke at vi vælger dyre steder nødvendigvis. Vi spiser alt mad “ude i byen” – dvs. på tilfældige fortovscafeer eller fra to-go mad, som vi tager med videre. Her er Ekki og PretAManeger vildt gode.

For mig betyder det altså tre måltider om dagen, plus natmad når vi kommer hjem på hotellet fra døgnkiosken, eller McD efter en lang dag på farten. Dertil kommer snacks, kaffe og mange, mange kolde drikkevarer.

Oveni dette er der købt taxa-transport (45 minutter ca.) til og fra lufthavn, gaver til forældre og søskende, et par sko i Mango og en lampe (hvortil min kæreste gav halvdelen), samt kørt i alt tre ture med Metro (til og fra Disneyland og en gang inde i byen)

Budgettet lyder derfor på, for mig:

4 dage i Paris ‘med det hele’ i lige tal:

Fly tur/retur, Aalborg-Paris: 1642 kr.

Hotel Viktoria, tre overnatninger: 884 kr.

Disneyland billet, købt hjemmefra via officel hjemmeside: 345 kr.

Sejltur på Seinen, forudbestilt billet via vedettedupontneuf.com:  75 kr.

Biograf billet, reserveret via Pathe Webler’s hjemmeside, til Dead Pool: 90 kr.

Chokolade museum entré: 80 kr

Forbrug yderligere (Cafebesøg ca. 3 x dagligt, natmad 3 x dagligt, vin, sko, lampe, gaver, transport til og fra Disneyland, taxa til og fra lufthavn, metro, samt diverse snacks og drikkevarer): 1874 kr.

Alt i alt: 4990 kroner 

Samlet bedømmelse af Paris:

Det var min anden tur til byen og jeg har haft en fuldstændig fantastisk ferie. Byen byder både på nyt, gammelt, smukt, sært og klichéer af bedste skuffe – og det er en fryd, bare at kigge på mennesker, smage nyt mad og slentre gennem byens små passager. Min kæreste er en pragtfuld rejsemakker (og vældig pæn), og vi har brugt tiden og pengene lige der, hvor jeg synes de giver allermest glæde, for netop os.

3 Comments

Leave a Reply to Tine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *