Uncategorized

Sommerminder.

Sommerminder, titter frem når jeg:

.. dufter klor i dusbørn’s hår på vej ind i bussen efter svømning, og jeg husker det år, hvor mor lærte mig “hvor sjovt” det var, at sidde med ryggen til i vandrutsjebanen. Spørg liiige om det var hende (som holdt mine fødder i mens) eller mig, det var sjovest for!

.. går tur på Hou Campingplads, og husker tøse-campingturer med utallige øl, hjemmelavede vandpiber, trusler fra ejere, bål på stranden og skateboarding i fælleskøkkenet.

.. indsnuser kullugt, og tænker på den gang min kærste og jeg næsten stak ild til hele Fjordmarken, da ilden fangede lakmalingen på ydersiden. Slut med dén mini-kuglegrill.

.. ser Cornetto-is, og husker da Rønbjerg Feriecenter fik en softice-maskine med jordbær og chokolade swirls deroppe. Revolution!

.. bladre gennem insta, og ser Roskilde Skatescene for mig og næsten kan smage urinstøvet.

.. går forbi en have med hængekøje, og husker familie-grillfester hvor vi kusiner og fætre snildt kunne ligge 4 i sådan en, og spiste brændte flutes, mens de voksne snakkede og spillede lidt uskyldige drikkespil.

.. smiler til unge mennesker i Østre Anlæg med en promille på 9, og tænker om de også tager lurer i parken på vej hjem fra byen kl. 06.30 om morgenen, for at holde “halvleg” på gåturen hjem, eller om de er klogere nutildags, end K og jeg var?

.. ser Efes øl i Rema1000 og flashbacker til min første tur udenfor EU – 21 år, Tyrkiet og en masse af dem, blev debutten.

.. kigger farfars gamle billeder igennem, og opdager posen med strandskaller i min hånd. Farmor var både solbader og skallefinder, hvor han var stor-sopper og ishenter – begge uundværlige på en tur til vandet.

…hører Stupid Man, og mindes en mildest talt pinlig aften på Nibe Festival. Folk er hvertfald ikke stoppet med, at tale om den.

.. smager mors koldskål og får flashback til 8 år’s sommerferie på Nørrebro, hvor det altid stod på køl hele ugen i ferielejligheden, at komme hjem til, efter en tur på Strøget.

.. spotter haveslanger på tilbud i Fakta, og næsten kan mærke vandstrålen, der pludselig sneg sig over bilkøleren, når man hjalp far med at vaske bil.

#kenderdudet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *