A,  afslapning,  anbefaling,  ferie,  hjælp,  jeg glæder mig

Göteborg – hvad byder den på? Tips søges.

b1bf9ad7-1311-4308-8c66-df74d0e7cbbf-1750-000001cb0de2d22f

Jer, der følger med på jævnlig basis, har nok fanget at Skægaben og jeg var i Paris i maj måned.

Vi har de sidste fem år nemlig valgt, at smide vores penge efter en forårsferie syd på, og holde sommerferie i Skandinavien. Det er et hit, og særligt fordi vi har været svineheldige med vejret – selv den regnfulde sommer forrige år, fik vi lækkert vejr med et eneste natteligt tropeskyl i løbet af vores tur i Kbh, og året før stod vi med 27 grader i Kristiansand.

Dette gør det til tre år siden, at vi satte benene i Göteborg, hvorfor det netop er der, vi sætter kursen hen igen i år. Har genlæst rejsedagbogs-indlæggene (se dag 1 her fx) igennem derfra, samt fandt ovenstående billede af tømmermændsmaden i det næste indlæg og det fik for alvor min rejsefeber skudt i vejret.

Sidst vi besøgte byen havde vi en fantastisk ferie – drak os fulde i solen, købte bland-selv frozen yoghurt for 250 kroner, besøgte Lisebjerg og så rock under åben himmel, gik på bymuseum, fik omvisning i Trädsgård-parken og sejlede på kanalen, med den sjoveste guide nogensinde.

Vi vil gerne gentage succesen, og derfor efterspørger jeg gode tips.

Så hey?

Har du nogle?

Vi er nået så langt at vi vil have et lækkert sted at fulde os – gerne indenfor en tålelig prisramme og hvor gå-i-byen stemningen er i top, et godt brunch/kaffested, finurlige butikker at kigge i og nogle sjove oplevelser.

Til vores held valgte vi at booke os ind på et tidspunkt, hvor byen summer af liv. Uge 34 er åbenbart der hvor det årlige “Kultur Kalas” finder sted. Over 1 million(!) gæster byen og der er over 1000 aktiviteter i disse 7 dage. Troede ærlig talt, de overdrev, men nu hvor onlineprogrammet er oppe, må jeg indse at den er god nok.

I et forsøg på at overskue det, gik jeg i gang med filteret – listede torsdag til søndag af, og vingede 1/3 af kategorierne, som jeg tænkte var noget for os (arkitektur og kunst, mad og drikke, fest, historier, film og musik)… og fik det så reduceret til 385 ud af 1457 aktiviteter!

Altså, det er da helt tosset! Og hold op, det bliver skægt at se, hvordan det udspiller sig live, i en by af den størrelse.

Omvisninger, workshops for børn og voksne i alt fra kunsthåndværk til diskodans, udstillinger, pride-parade, åbne scener med musik/teater/film/opera, foredrag, digtoplæsning og gadekunst.

Det lyder jo festligt, må man sige. Men i og med, jeg næsten ikke føler jeg kan omfavne omfanget af alle disse fantastiske bud hjemmefra, søger jeg altså også nogle konkrete ideer på steder at besøge. Smid dem endelig, hvis du har noget anbefalelsesværdigt på hjerte!

Særligt spisesteder, barer og must-sees. Min kæreste hepper på Volvo-museet og jeg er klar, og pt. er det vist vores eneste faste plan.

img_1780

Kede os, kommer vi tydeligvis ikke til, og jeg glæder mig allerede.

I dag er der nemlig præcis en uge til, vi er der. Hurra!

No Comments

  • Lise B

    Her er lige et par anbefalinger! Bland selv slik : 4-gott hedder slikbutikken og den ligger östre hamngatan 5, lige ved nordstann! Super Sushi ligger på prinsgatan 4 et par 100 meter fra færgen 😊 Den ligger også inde i midtbyen, og deres ruller var kæmpe! Jeg fik 2 af deres super ruller, og havde til 2 dage. God tur – jeg elsker byen! 👏🏼

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *